Vi har i denne tekst set på, hvordan de overordnede tendenser og problematikker omkring rådgivning i børnesøvn ikke harmonerer med forskningen på området.

Vi vil her i konklusionen opsummere de områder, hvor dette er gældende ift rådgivning i børns søvn:

En tryg tilknytning til barnets omsorgspersoner er en af de vigtigste faktorer i det lille barns udvikling. Sensitiv respons på barnets signaler, fx at barnet trøstes ved gråd eller svære følelser – også ved putning eller om natten, har meget stor betydning for udviklingen af en tryg tilknytning. Vores undersøgelse viser, at forældre i høj grad rådgives til forsinket eller minimeret respons, og i nogle tilfælde til helt at undlade sensitiv respons ved at ignorere barnets gråd eller utilfredshed.

Forældrenes mentaliseringsevne over for barnet risikerer desuden at blive svækket, når forælderen ikke længere er i en direkte aflæsning af barnet, men aflæser i rammen fra fagpersonernes rådgivning, der som påvist ikke anviser sensitiv respons, når barnets signaladfærd ved fx putning italesættes som protester. 

Vi har desuden set på, at rådgivningen i baby- og børnesøvn i høj grad tager udgangspunkt i en norm om alenesøvn, hvor barnet skal lære at falde i søvn selv og komme igennem natten uden opvågninger eller uden hjælp ved opvågninger. Forskningen viser dog, at natlige opvågninger med behov for hjælp er hyppigt forekommende indtil 2-års alderen og dermed bør kategoriseres som ‘normal søvn’ for aldersgruppen. Derudover medfører rådgivningen om alenesøvn oftest vejledning i, at forældrene skal udvise ingen, minimeret eller forsinket sensitiv respons på barnets signaler, hvilket som nævnt ovenfor, er yderst uhensigtsmæssigt. 

Vi finder, at en del af den nuværende vejledning til forældre benytter såkaldte frygtbaserede appeller. Det vil sige, at forældre fx bliver fortalt, at det kan skade barnets udvikling eller sundhed, hvis barnet ikke trænes til ”gode søvnvaner”, hvilket beskrives som alenesøvn. Der er ikke fagligt belæg for at benytte de frygtbaserede appeller, og de kan lede forældre til at søvntræne, i frygten for at skade deres barn, hvis det ikke “sover godt nok”, hvor det at sove godt nok, oftest er baseret på urealistiske, kulturelle forestillinger om baby- og børnesøvn. 

Adskillige forskere og antropologer påpeger, at alenesøvn strider imod barnets biologiske norm. I størstedelen af det gennemgåede materiale, omtales alenesøvn dog stort set som eneste mulighed. 

Sundhedsplejersker skal således også anbefale at spædbarnet sover i egen seng i forældrenes soveværelse, med henvisning til at det er det sikreste, og, det ligner at sundhedsfaglige kun må rådgive i sikker sengedeling, hvis forældrene egenhændigt vælger at lade barnet sove i sengen på trods af dette. Der er dog ikke fagligt belæg for at sige, at det er sikrest for barnet at sove i egen seng, så længe forældrene er vejledt i sikker sengedeling, og ikke ryger. Da en stor procentdel af forældre under alle omstændigheder sover med deres barn i sengen, er det hensigtsmæssigt at vejledning i sikker sengedeling gives uopfordret, så sengedelingen kan ske sikkert allerede fra første gang.

I intet af det gennemgåede materiale har vi set eksempler på, at forældre vejledes i, hvordan sengedeling og mor-barn-søvn påvirker amning, søvn, og de andre psykologiske fordele det kan have. 

Fra 4 måneders alderen rådgives forældre i at adskille mad og søvn ved ikke at amme/flaske barnet i søvn for at opnå bedre søvn og gøre det nemmere for barnet at sove igennem senere hen. Denne rådgivning står i kontrast til den viden man i dag har om amning og flaskemadning, herunder at fri adgang til brystet er væsentlig for at sikre mælkeproduktionen, og derudover peger flere studier på den beroligende og omsorgsgivende effekt af amning. Amning ved natlige opvågninger har desuden den positive effekt, at det hjælper moderen til nemmere at falde i søvn igen. Børn på 1-6 mdr indtager 20% af deres døgnindtag om natten, og det er rimeligt at antage, at dette behov ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Forældre informeres ikke om disse ting i forbindelse med, at de anbefales ikke at amme/flaske barnet i søvn.

At udfase mælk/mad i forsøget på at få barnet til at ”sove bedre” og med færre opvågninger kan desuden have negative konsekvenser for barnet i forhold til risiko for, at barnet ikke får mad, når det er sulten og risiko for, at moderens mælkeproduktionen falder til et utilstrækkeligt niveau. Hvis træning i, at barnet skal falde i søvn og sove alene evt. på eget værelse, fører til, at barnet bliver ammet mindre eller slet ikke, vil det yderligere øge risikoen for vuggedød, da amning, ifølge utallige studier og Sundhedsstyrelsen selv, beskytter mod vuggedød. 

Hvis en baby på under et år skal falde i søvn alene eller sove i et andet rum end forældrene om natten, øges risikoen for vuggedød. Ikke desto mindre er 399 forældre med børn født i 2017-2019 af deres sundhedsplejerske blevet anbefalet  at lade barnet sove på eget værelse inden det var 1 år. Dertil kommer, at 42% af forældrene som besvarede spørgeskemaet og som havde børn født i 2017-2019, havde fået anbefalet cry it out søvntræning personligt af en de kendte – og da litteratur om søvntræning og cry it out ofte anbefaler, at barnet sover på eget værelse fra ganske lille, kan forældre også have modtaget dette råd af denne vej.

Overordnet set vurderer vi, at normal babyadfærd problematiseres med den nuværende vejledning. Det gør, at forældre kan begynde at betvivle egne forældrekompetencer, eller tro at barnet har et søvnproblem. 

Forskning viser, at op mod 80% af mødre, der læser publikationer, som anviser strikse rutiner, eksempelvis de beskrevne tilgange i undersøgelsen her, ikke fandt publikationerne brugbare og samtidig oplevede højere grad af usikkerhed, frustration, havde større risiko for fødselsreaktioner, at føle sig stressede og ikke føle sig særlig selvsikre, efter at have læst dem. I fritekstkommentarerne fra vores spørgeskemaundersøgelse italesætter mange af forældrene ikke at have følt sig mødt af deres sundhedsplejerske eller andre professionelle, og at deres instinkter blev gjort forkerte, med usikkerhed til følge. Dette taler også imod den nuværende måde at rådgive forældre på.

Til slut har vi gennemgået, hvordan der faktisk allerede er udviklet og afprøvet en tilgang til søvnvejledning, som tager udgangspunkt i forskningen i tilknytningsteori, spædbarnets behov for tæt forældre-barn interaktion og vigtigheden af, at denne interaktion er baseret på sensitiv respons. Det er studier i rådgivning til forældre og fagpersoner, som er udarbejdet med fokus på oplysning om normal baby- og børnesøvn og realistisk forventningsafstemning i relation hertil. Tilbagemeldingerne fra både fagpersoner og forældre var positive, og fagpersonerne følte sig løftet fagligt og bedre rustet til at vejlede forældre, efter at have modtaget vejledning og undervisning efter principperne. 

Med denne undersøgelse ønskede vi at sætte fokus på den vejledning forældre i Danmark, Grønland og Færøerne modtager – med særligt fokus på forekomsten af søvntræning og anden uhensigtsmæssig rådgivning i søvn.

Efter at have gennemgået det samlede materiale, er det tydeligt, at der er brug for et skift til fokus på omsorg og for, endegyldigt at afslutte nuværende praksis med rådgivning, der primært anviser adskillelsesbaseret søvnrådgivning, herunder søvntræning. Forældre modtager i høj grad rådgivning omkring børns søvn, som helt gennemgående mangler forskningsmæssigt belæg og som kan påvirke forældre og barn negativt. Som opsummeret her i konklusionen, drejer det sig ikke kun om enkelte områder, men er en helt generel problematik for området børn og søvn. 

I lyset af vores observationer og resultater fra denne undersøgelse, samt henvisninger til relevant forskning, kan vi således konkludere, at der er behov for at nuværende rådgivning i børns søvn i Danmark, Grønland og Færøerne bliver opkvalificeret, opdateret og præciseret.

Sundhedsplejersker spiller en helt essentiel rolle i forhold til at ændre på den rådgivning som forældre modtager i baby- og børnesøvn, fordi de er den faggruppe, som har den tætteste kontakt til familier med babyer og småbørn. Udover at sikre, at egen vejledning er opdateret, kan sundhedsplejerskerne også være med til at uddanne offentligheden og andre faggrupper, fx pædagoger og dagplejemødre. Forældrene fra spørgeskemaundersøgelsen fik f.eks. langt de fleste anbefalinger af cry it out-metoden af ikke-professionelle, og dermed vil det have ganske stor betydning, hvis sundhedsplejersker med deres rådgivning taler imod cry it out og søvntræning. Derigennem kan sundhedsplejerskerne støtte forældrene i en mere hensigtsmæssig tilgang, ved at informere om biologisk normal baby- og børnesøvn og således forebygge at forældre afprøver disse råd. 

Da sundhedsplejersker arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er det nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen opdaterer, uddyber og nuancerer deres anbefalinger og vejledninger om og i relation til baby- og børnesøvn Vi har derfor udarbejdet en opfordring til Sundhedsstyrelsen omkring en sådan opdatering, som kommer i det følgende.