Hvilken vejledning om børns søvn finder man på internettet?
Indhold på denne side:
I forbindelse med vores undersøgelse har vi kigget på, hvilken vejledning der er tilgængelig for forældre og fagpersoner på internettet.
Vores undersøgelse har vist, at der eksisterer en bred vifte af hjemmesider og online publikationer, som beskriver børns søvn – herunder hvordan man kan tilgå barnets søvn, hvis barnet ikke lægger sig til at sove af sig selv.
Det tilgængelige materiale, vi har fundet, handler både om konkrete vejledninger, hvor stort et søvnbehov barnet har ud fra dets specifikke alder, vejledninger i at forebygge Vuggedød samt overordnede og mere specifikke vejledninger i, hvordan man kan håndtere barnets søvn.
I vores undersøgelse har vi fokuseret på offentlige instanser og hjemmesider, der drives af eller med sundhedsfaglige med vidensdeling som formål. Dette fokus begrunder vi med ønsket om at skabe et overblik over, hvilke kilder fagfolk og forældre kan tænkes at bruge for at finde information om børns søvn.
Vi antager, at både fagfolk og forældre vil vurdere kilden som troværdig, hvis afsenderen har en sundhedsfaglig baggrund og denne har haft indflydelse på materialets udarbejdelse.
I undersøgelsen har vi vurderet, om materialet er klart og tydeligt i sine formuleringer – herunder om materialet har modstridende anvisninger eller vejledning. Derudover har vi vurderet, om det anbefalede står i kontrast til grundforskningen i børns udvikling i forhold til behov for Sensitiv respons og tæt kontakt med deres forældre eller primære omsorgspersoner.
Desuden har vi vurderet, om materialet beskriver eller opfordrer til en praksis, der kan betegnes som søvntræning.
Definition på søvntræning
Vi definerer søvntræning således:
- Vejledning i at barnet gerne må pjevse, være ked af det eller græde, uden at man skal reagere på det, men i stedet fortsætte putningen af barnet
(Eksempelvis at barnet græder voldsomt i forbindelse med at det puttes i barnevognen og man triller videre – i modsætning til at tage barnet op og berolige det og prøve igen, når barnet kan lægges uden gråd) - Vejledning i at gå fra et barn der er puttet, selvom barnet pjevser, er ked af det eller græder
(Som eksempel kan nævnes at putte barnet i sengen, sige godnat og gå, trods barnet græder eller kalder – i modsætning til at blive hos barnet og tilbyde trøst og beroligelse) - Vejledning i forsinket eller minimeret respons i forbindelse med putning af barnet, forstået som at man bevidst venter med at reagere på barnets signaler eller giver mindre reaktion end barnets signaler kalder på.
(Som eksempel kan nævnes at lade barnet græde lidt og dernæst sige shyyy – i modsætning til at reagere med det samme og tilbyde fysisk kontakt.) - Vejledning i afvisning eller ignorering af verbal og nonverbal kontakt, trods barnet er kontaktsøgende i forbindelse med putning af barnet
(Som eksempel kan nævnes at putte barnet i sengen og sidde ved siden af sengen uden at reagere på barnets tiltale, forsøg på øjenkontakt og rækken ud efter fysisk kontakt – i modsætning til at reagere på barnets kontaktforsøg) - Vejledning i at forlade barnet for at få det til at følge en anvisning i forbindelse med putning
(Som eksempel kan nævnes at forlade barnet i sengen og fortælle barnet at man går fra det, hvis ikke det vil putte sig)
Gennemgående elementer i vejledningerne
Overordnet kan vi konkludere, at der er tilgange til barnets søvn, der går igen i vejledningerne.
Disse er:
- Det beskrives som vigtigt, at barnet lærer at falde i søvn alene, uden eller med ganske lidt hjælp.
Der angives ikke, hvorfor dette er vigtigt, eller hvilket alternativ der er, såfremt forældrene ikke føler denne tilgang passer til deres barn eller familie. - Det beskrives som vigtigt, at barnet ikke falder i søvn ved bryst eller flaske allerede fra 4 måneders alderen, da dette vil besværliggøre, at barnet lærer at falde i søvn alene og vil forstyrre barnets søvn om natten.
Både amning og madning med flaske reduceres til alene at handle om barnets fysiske behov for mad fra 6 måneders alderen, hvor natamningen også skal udfases.
Der er ingen beskrivelse af, hvordan barnet oplever denne forældrestyrede reducering af adgangen til mad, hvordan denne tilgang påvirker amningen, om barnets forhold til madning nu og senere påvirkes, eller hvordan det påvirker barnets eller forældrenes tilgang til spise- og madvaner i øvrigt. - Det beskrives som vigtigt at afvente med at reagere på barnets pjevs eller gråd med henvisning til at barnet måske vil berolige sig selv – og at man, hvis man reagerer, skal forsøge sig med så lidt kontakt og hjælp som muligt, startende med rolig tale, først herefter ae barnet eller tilbyde anden hjælp, og at dette kun skal være kortvarigt.
Teksterne angiver, at såfremt barnet græder meget, bør det trøstes, men dette med mindst mulig hjælp og forsøg på at stoppe denne hjælp hurtigt igen.
Det angives ikke, hvordan dette vil påvirke barnets Tilknytning, og der gives ikke noget alternativ, såfremt forældre ikke føler denne håndtering passer til deres forældrestil. - Det beskrives tillige som normalt, at barnet “protesterer” ved putning, at dette ikke bør give anledning til ændring af fremgangsmåden, og at man roligt kan forlade barnet i kortere eller længere tidsrum.
Det beskrives som vigtigt, at forældrene er “tydelige” og holder fast i deres beslutning om at putte barnet, når først putningen er startet.
Denne beskrivelse indgår i vejledningen om, at vurdere barnets gråd og kun reagere, hvis barnets gråd signalerer et reelt behov for trøst, som f.eks hvis barnet græder meget, har grædt længe eller er sygt.
Der er ingen beskrivelse af, hvordan dette påvirker forældre-barn relationen, og beskrivelserne inddrager ikke barnets perspektiv, trods dette står i kontrast til den tilgængelige viden om barnets behov for sensitiv respons.
Vi ser en gennemgående uoverensstemmelse mellem beskrivelserne af barnets behov for omsorg, hjælp til beroligelse og trøst i forhold til barnets udviklingstrin samt fremgangsmåden ved putning af barnet.
Derudover finder vi vejledning, der opfylder vores definition på søvntræning fra flere offentlige myndigheder.
Vi finder også vejledning, der er modstridende med vejledning fra Sundhedsstyrelsen og hjemmesider. Disse præsenterer modstridende information i forskellige artikler eller endda i samme artikel.
Herunder vil vi citere konkrete eksempler vi fandt i vores søgning, samt kommentere på disse.
Socialstyrelsens forældreforberedelse Klar til Barn
“(…) Du er også en tydelig voksen, når du lægger dit 4-måneder gamle barn i seng, selvom det er pirreligt og græder lidt. Du er fast besluttet på, at det er sovetid. Du har set, at dit barn er træt, og I har lagt måltider og bad til rette sådan, at den lille nu er mæt og nyskiftet, og sengen er klar. Du kan med beslutsomhed inden i dig selv lægge barnet roligt i seng og med kærlig overbevisning sige: »Godnat min skat, sov godt!«”
Kilde: Socialstyrelsen, https://socialstyrelsen.dk/filer/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/10585_ktb_bog_rettet_061211_web-2.pdf (Set 28/7-2020, side 45)
Vi ser her en beskrivelse af søvntræning.
Forælderen til et 4-måneder gammelt barn skal lægge barnet i seng og sige “godnat”, trods barnet græder. Barnets signaler fører ikke til sensitiv respons, f.eks i form af at vugge barnet, tage det op og berolige det eller andre beroligende tiltag. Det beskrives som at være “tydelig”, at forælderen har besluttet, at nu er det sengetid. Betegnelsen “at være tydelig” anses som en vigtig forældrekompetence igennem hele publikationen.
Klar til barn fortsætter i samme spor:
“Det er bedst, hvis barnet kan vænnes til at falde i søvn uden hjælpemidler; altså uden et bryst i munden, uden sut, uden at det bliver holdt i hånden osv.
Vent og se, om barnet kan berolige sig selv. Måske er det nok at nynne lidt eller lægge en beroligende hånd på den lilles hoved eller på dynen.”
Kilde: Socialstyrelsen, https://socialstyrelsen.dk/filer/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/10585_ktb_bog_rettet_061211_web-2.pdf (Set 28/7-2020, side 58)
Klar til barn angiver her en ramme for barnets søvn, som på ingen måde tager hensyn til barnets behov. Dette er vejledning i minimeret og forsinket respons og opfylder dermed definitionen på søvntræning.
Sundhed.dk
“Giv barnet tid, hvis det vågner
Hvis barnet vågner og begynder at skrige, så lad være med at tage barnet op med det samme. På samme måde som os voksne behøver barnet nogle minutter til at finde en behagelig position for at kunne sove videre.
Barnet har gråd som den vigtigste måde at udtrykke sig på, og gråden behøver ikke være på grund af, at det er sultent eller trænger til at blive holdt. Forvent lidt gråd (nogle minutter) i forbindelse med, at barnet sover på ny.”
Kilde: Sundhed.dk, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/det-nyfoedte-barn/babyer-og-soevn/ (Set 27/7-2020)
Der ses tydelig vejledning i, hvordan barnet må græde uden, at man behøver reagere på det straks. Dermed vejledes der eksplicit i forsinket respons og dermed søvntræning.
Hos Sundhed.dk finder vi derudover vejledning i at begrænse søvn om dagen fra barnet er få måneder, vejledning i at fjerne sutten fra barnets mund, samt vejledning i at barnet og forældrene vil sove bedre, hvis barnet sover i eget rum.
Bemærk:
Vejledningen i at begrænse søvn om dagen fra barnet er få måneder, strider imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at barnet puttes, når det viser tegn på træthed.
Vejledningen i at barnet ikke skal sove med sut og skal sove i eget rum strider imod Sundhed.dk’s egen gennemgang af Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød), hvor det beskrives, at barnet skal sove i forældrenes rum samt benytte sut om natten for at forebygge vuggedød.
Rigshospitalet
“Måder at lære børn at falde i søvn alene
Der findes efterhånden mange forskellige anbefalinger på området, men der er meget lidt konkret dokumentation for, om nogle tiltag er bedre end andre.
Eksempler på søvnmodificerende tiltag, som man finder fremhævet andre steder, er:
“”Græd det ud”: Barnet lægges til at sove med godnathistorier mm., hvorefter forældrene forlader rummet og ikke vender tilbage – heller ikke selvom barnet begynder at græde. Denne metode er til dato den mest omdiskuterede, og nogle mener, at børnene med denne metode bliver mere utrygge og stressede og derved får et højere cortisolniveau i kroppen, der virker hæmmende på melatoninudskillelsen.
”Gradvis tidsforlængelse”: Ved denne metode vender forældrene hele tiden tilbage til barnet for at berolige mm., men der går længere og længere tid imellem besøgene (også selvom barnet begynder at græde), indtil barnet til sidst falder i søvn selv.”
Kilde: Rigshospitalet, https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-tidligt-foedte-boern/udvikling/Sider/soevn.aspx (Set 27/7-2020)
Vi ser her et klassisk eksempel på søvntræning med både total ignorering af barnet samt forsinket og minimeret respons.
Bemærk:
Vejledningen fra Rigshospitalet er rettet mod for tidligt fødte børn, hvor forskningen gentagne gange har vist, at denne børnegruppe er mere følsomme og ofte ikke tåler samme belastning som børn født til termin, hvilket den resterende tekst på siden også slår fast.
Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når man læser vejledningen, da vejledningen således gives til en i forvejen sårbar gruppe af børn og forældre.
Min Baby (App udgivet af Kommiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen)
App’en Min Baby skriver som afslutning på overskriften “Gå ikke fra et bange barn” i sektionen der er beregnet til børn på 8-12 mdr:
“Hvis barnet græder og har behov for tryghed, kan du benytte fremgangsmåden med at gå frem og tilbage, mens du pusler med småting. Så kan barnet både høre og se, at du stadig er der.”
Dette er klassisk søvntræning, hvor barnet forlades, trods det græder, med henvisning til at forældrenes tilbagevenden giver barnet tryghed.
Samtidig skriver Min Baby få linjer længere oppe, at man ikke må forlade et barn, der er bange eller græder – men at man kan vurdere, om det er “egentlig gråd” eller “småklynk”.
Forælderen præsenteres her for modstridende informationer: Man må ikke gå fra et barn, der er bange eller græder – men man kan gøre det alligevel, hvis man vurderer, at der ikke er tale om “egentlig gråd”.
Netdoktor.dk
“Hvis dit/jeres barn græder, skal du også se til det for at være sikker på, at det ikke er blevet sygt eller har fået feber. Ved man, at barnet ikke er sygt, kan man lade det ligge lidt, og se om det selv genfinder roen og kommer videre i sin drøm, inden man evt. går ind til det og beroliger eller trøster.”
Kilde: Netdoktor.dk, https://www.netdoktor.dk/boern/fakta/boernsoevn.htm (Set 27/7-2020)
Netdoktor.dk beskriver her et eksempel på søvntræning ved at vejlede i forsinket respons på barnets gråd.
Herefter henviser Netdoktor.dk til Godnat og Sov Godt, trods denne tidligere har været debatteret kraftigt, da 723 psykologer skrev et åbent brev, hvor de tog kraftigt afstand fra tilgangen, som bogen anbefaler og vejleder i.
Psykologerne skriver blandt andet:
“I bogen beskrives barnets gråd som en form for manipulation.
(…)
Vi vil gerne understrege, at gråd ikke er en form for manipulation og at babyer og småbørn slet ikke er i stand til at manipulere, og heller ikke at kaste op med vilje. Gråd er det lille barns måde at kommunikere på.”
Netdoktor.dk har også en artikel der omtaler hvad man kan gøre, hvis barnet ikke vil sove:
“Hvordan får man barnet til at sove igennem om natten?
Den første ting, man skal tænke igennem, er, om man er klar til at gøre det. Hvis man er klar, skal man beslutte sig for at gøre det, og for, hvornår man begynder. Hvis barnet er mellem fire og seks måneder, er det formodentlig ikke noget, der tager mere end tre-fire nætter. Er barnet ældre end seks måneder, kan det tage en til to uger.”
Kilde: netdoktor.dk, https://netdoktor.dk/boern/fakta/barnikkesove.htm, (Set 28/7-2020)
Dette eksempel er et oplagt eksempel på de urealistiske forventninger, forældre møder i vejledningen om deres barns søvn i forhold til at påstå, at man på få nætter eller uger kan lære barnet at sove igennem.
Vejledningen fortsætter med at beskrive klassisk søvntræning med forsinket og minimeret respons . Dette er en forældrestyret tilgang, og barnets signaler har ganske lille betydning i processen med at få barnet til at sove.
Netdoktor.dk - Altomboern.dk
Netdoktor har en separat hjemmeside dedikeret til livet med børn.
De skriver f.eks.:
“Trøstestrategier
Børn på 3 til 4 måneder sover cirka 13 til 15 timer i døgnet, men deres søvnrytme kan være meget forskellig.
(…)
Put barnet i barnevognen og lad være med at trille med den pånær, hvis du selv har behov for at gå en tur. Du vil nok opleve at det ikke kan lade sig gøre, for så græder barnet, men barnet har altså brug for, at du viser det, at det er sådan, det skal være, og at nu er det sovetid.
Vær tydelig, rolig og bestemt, når du putter hende. Du skal være tydelig både i kropssprog og tale, så barnet ikke kommer til at tvivle på, om du nu har styr på det. Det lyder nemt – det er det ikke – men det kan lade sig gøre. Husk at du er en god forældre, også når barnet protesterer over, at du har puttet det i barnevognen for, at det skal sove.”
Kilde: Netdoktor.dk, Altomboern.dk, https://altomboern.dk/artikel/vejen-til-den-gode-sovn-laer-de-6-bevidsthedsfaser/ (Set 27/7-2020)
Vi ser her klassisk søvntræning i forbindelse med putning i barnevogn. Forælderen instrueres i at ignorere barnets gråd og fortsætte putningen. Man anvender ordet “protestere” om barnets gråd, hvilket positionerer barnets gråd som tegn på modvilje, der skal sættes en klar grænse over for.
Center for Børneliv
Center for Børneliv, som vejleder forskellige fagprofessionelle med særligt fokus på gravide og småbørnsfamilier, har en artikel, hvor de spørger, hvilken Puttemetode der virker bedst. De benytter et enkelt studie som udgangspunkt for artiklen.
“Forskerne ønskede at finde ud af, om særlige putte-metoder kan lede til psykisk og fysisk stress hos spædbarnet og følelsesmæssige problemer senere i barnets liv (1). De havde især fokus på den såkaldte ”Extinction”-metode, hvor forældre putter spædbarnet, lader det græde og kommer tilbage efter nogle minutter. Denne metode er i Danmark bedre kendt som ”Godnat og sov godt”-metoden. Derfor planlagde forskerne en undersøgelse, hvor de kunne sammenligne ”extinction”-metoden med to andre putte-metoder, hvoraf den ene blot fungerer som kontrolgruppe. Første gruppe spædbørn blev puttet ved hjælp af en metode, der kaldes ”graduated extinction”. Den går ud på, at forælderen putter barnet på dets værelse og går ud for at komme tilbage og se til barnet med forskellige tidsintervaller indtil barnets sover. Anden gruppe spædbørn blev puttet ved hjælp af metoden ”bedtime fading”. Fading tager udgangspunkt i barnets naturlige søvncyklus.
(…)
Det australske forskerhold anbefaler, at fading anvendes indledningsvis, fordi metoden er effektiv, når det handler om at afkorte den tid, det tager barnet at falde i søvn. Når barnet har fået lettere ved at falde i søvn i sin seng, kan graduated extinction introduceres, da denne metode er særlig virksom i forhold til at reducere antallet af natlige opvågninger.“
Kilde: Center for Børneliv, https://www.centerforboerneliv.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=118:spaedborn-og-sovn-hvilke-Puttemetoder-virker-bedst&Itemid=192&acm=_87 (Set 28/7-2020)
Gennemgangen indeholder ingen kritisk vinkel og stiller ikke spørgsmål til forskningen, men laver alene en opsummering af studiet og en blåstempling af extinction-søvntræning, som i Danmark bedst er kendt som “Godnat og Sov Godt”-metoden. Dette er ikke samstemmende med Center for Børnelivs egne ord om at nuancere forskningen og bygge bro mellem forskning og praksis.
Pågældende studie har været genstand for en del kritik, og tolkningen udfordres af flere fagpersoner således også fra dansk side, idet psykolog Camilla Juhl Dorland i sit speciale “Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirker extinction-baserede søvninterventioner barnet, forældrene og tilknytningen imellem dem” har kigget på selvsamme studie.
Camilla Juhl Dorland opsummerer således:
“Tre RCT-studier (randomiseret klinisk forsøg, undersøgelse af effekten af en behandling, red.) fandt derimod ved aktivitetsmåling, at CIO (cry it out-søvntræning, red.) hverken førte til en reduktion i antallet af natopvågninger eller en forlængelse af barnets nattesøvn (Gradisar et al. (omtalte studie, red.), 2016; Hall et al., 2015; Stremler et al., 2013). Der er dermed stærkere evidens for, at CIO ikke forbedrer barnets søvn. De tre RCT-studier fandt, at børnene stadig vågnede lige så hyppigt om natten og var vågne lige så længe som børnene i kontrolgruppen, men børnene i interventionsgruppen var ophørt med at græde eller kalde på deres forældre om natten. Der er dermed evidens for, at CIO kan mindske signaladfærd (gråd, skrig og kalden) om natten, men det fører ifølge disse studier ikke til en forbedring af barnets søvn.”
Kilde: Camilla Juhl, Dorland, Psykolog, Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirkes barnet, når dets gråd ignoreres? (Set 19/8-2020)
Som i eksemplerne fra Netdoktor.dk kan vi også her henvise til de 723 psykologers brev, der på det kraftigste problematiserer og tager afstand fra denne tilgang.
Se yderligere Dr Pamela Douglas kommentar af Gradisar studiet for mere dybdegående forståelse af det pågældende studie, og hvorfor formidlingen fra Center for Børneliv er problematisk.
Konklusion: Hjemmesider med sundhedsfaglig troværdighed vejleder forældre i søvntræning
Ud fra ovenstående gennemgang kan vi konstatere, at forældre mødes af vejledning i søvntræning fra forskellige offentlige sundhedsfaglige hjemmesider og hjemmesider af eller med sundhedsfaglige med vidensdeling som formål.
På baggrund af kildernes troværdighed må det antages, at det er yderst sandsynligt at forældre og fagpersoner vil læse materialet og tage vejledningen til sig.
Vi ser i vores gennemgang søvntræning præsenteret som en social og sundhedsfaglig accepteret tilgang med fravær af alternative muligheder. Derimod positionerer materialet søvntræning som “måden”, man lærer sit barn at sove.
Dette er en ganske snæver ramme, som efterlader forældrene i en situation, hvor de ikke kan få hjælp til deres barns søvn, såfremt de ikke ønsker at benytte denne tilgang.
Forældre, som ikke finder denne tilgang passende for deres familie, efterlades med følelser af at gøre noget forkert ved at gå imod vejledningen. Forældrene i vores spørgeskema beskriver hvordan de føler sig pressede af vejledningen og de sundhedsfaglige, som giver vejledningen.
De sundhedsfaglige, som skal støtte og hjælpe forældrene, bliver dermed kilde til usikkerhed i stedet for at være den tillidsvækkende fagperson, forældrene kan gå til, når de har brug for hjælp til at navigere i den nye tilværelse som forælder.