Hvilken vejledning om børns søvn finder man på internettet - Bilag
Indhold på denne side:
Vi har gennemgået hjemmesider fra offentlige instanser og online medier, der er drevet af sundhedsfaglige via annonceindtægter og organisationer (NGO), der laver faglig vejledning.
Se Hvilken vejledning om børns søvn finder man på internettet? for opsummering samt kommentarer.
Socialstyrelsen - Klar til barn
Socialstyrelsen har udviklet kurset Klar til barn, der, ifølge Socialstyrelsens hjemmeside, “forbereder kommende forældre på forældrerollen. Formålet med kurserne er at styrke deltagernes forældrekompetencer”.
Socialstyrelsen stiller konceptet Klar til barn samt de tilhørende materialer vederlagsfrit til rådighed for kommuner, der gerne vil implementere konceptet.
Klar til barn er udviklet i 2005, revideret i 2009 og har således været udbudt i ca. 15 år.
Materialet ligger offentligt tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside og udleveres til de forældre, der deltager i kurserne. Vi ved ikke, i hvor høj grad forældre, som ikke deltager på kurserne tilgår materialet, evt. som følge af omtale fra andre forældre, eller at deres kommune ikke tilbyder kurset.
I arbejdshæftet der udleveres til forældrene, står der følgende om søvn:
“Når du fx støtter dit barn i at ligge på maven, med armene strakt og hovedet højt hævet, så gør du det nogle gange, selvom barnet brokker sig lidt, for du ved, det er godt for barnets fysiske udvikling. Her er du en tydelig voksen. Måske understøtter du det ved, at du siger: »Jamen du kan godt – du ligger fint!« Du er også en tydelig voksen, når du lægger dit 4-måneder gamle barn i seng, selvom det er pirreligt og græder lidt. Du er fast besluttet på, at det er sovetid. Du har set, at dit barn er træt, og I har lagt måltider og bad til rette sådan, at den lille nu er mæt og nyskiftet, og sengen er klar. Du kan med beslutsomhed inden i dig selv lægge barnet roligt i seng og med kærlig overbevisning sige: »Godnat min skat, sov godt!«.
(…)
“Det er bedst, hvis barnet kan vænnes til at falde i søvn uden hjælpemidler; altså uden et bryst i munden, uden sut, uden at det bliver holdt i hånden osv.
Vent og se, om barnet kan berolige sig selv. Måske er det nok at nynne lidt eller lægge en beroligende hånd på den lilles hoved eller på dynen.”
Kilde: https://socialstyrelsen.dk/filer/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/10585_ktb_bog_rettet_061211_web-2.pdf (Set 28/7-2020, side 45 og 58)
Det beskrives, at forældrene skal være tydelige og lægge barnet på 4 mdr. i sengen, selv hvis barnet græder.
Det beskrives ligeledes, at det er bedst, hvis barnet vænnes til at falde i søvn uden hjælp fra forældrene. Hvis hjælp er nødvendig, så skal forældrene tilbyde så lidt hjælp som muligt, afvente og se om barnet kan berolige sig selv. Denne vejledning har ingen angivelse af alder, men materialet omtaler den første tid som forældre, så man kan antage, at det handler om det første halve til hele år af barnets liv.
Ovenstående beskriver, at det er helt fint at overhøre barnets signaler om, at noget ikke er rart, og at det er vigtigt at lære barnet at falde i søvn uden hjælp, også selvom dette inkluderer at barnet græder.
Sundhed.dk: Patient og Lægehåndbogen Online
Sundhed.dk beskriver sig på hjemmesiden som “…det offentlige sundhedsvæsen på nettet.”
Det er Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet, og Kommunernes Landsforening, der står bag sundhed.dk.
Ang. kvalitetssikring af siden skriver Sundhed.dk:
“Det påhviler den enkelte redaktion at sikre kvaliteten af informationens indhold, validering, form og opdatering. Det anbefales, at faglige vejledninger påføres redaktionsdato. Den enkelte redaktion skal i videst muligt omfang sikre brugervenligheden for de forskellige brugerkategorier gennem overskuelighed, enkelt og klart sprog samt simpel og konsekvent funktionalitet.
Egentlige videnskabelige artikler eller afhandlinger på sundhed.dk skal være forsynet med kildehenvisning efter de kriterier, som er normal god praksis for formidling af lægevidenskabelige forskningsresultater.”
Kilde: Retningslinjer for indhold – https://www.sundhed.dk/borger/service/om-sundheddk/om-organisationen/retningslinjer-for-indhold/ (Set 29/7-2020)
Sundhed.dk er en kilde, der for den almene borger samt alle tænkelige fagpersoner tillægges stor autoritet og validitet. Det er rimeligt at antage, at hverken borgere eller fagpersoner vil stille sig kritisk overfor den information, der præsenteres på Sundhed.dk.
Under sektionen “Det nyfødte barn” i undersektionen “Babyer og søvn”, skriver Sundhed.dk blandt andet:
“Begræns søvn om dagen
Prøv at begrænse barnets sovetid om dagen. Som nyfødt sover barnet på forskellige tider i løbet af dagen. Men når der er gået et par måneder, bliver tidspunkterne for hvil mere og mere forudsigelige.
Når barnet er 1 år gammelt, er behovet for søvn i løbet af dagen nede på cirka 2,5 time.”
“Sut eller ej
Prøv at undgå at barnet sover med sut i munden. Det kan være lettere for et barn at sove med sut. Men ofte kan sutten også føre til, at barnet pludselig vågner, når den i søvne falder ud af munden.
Mange børn vil gerne have en lille klud eller stykke tøj at nusse med, når de falder i søvn. Du kan eventuelt bruge en tynd undertrøje i spædbarnsalderen, som lugter af mor. Det gør barnet trygt.”
“Giv barnet tid, hvis det vågner
Hvis barnet vågner og begynder at skrige, så lad være med at tage barnet op med det samme. På samme måde som os voksne behøver barnet nogle minutter til at finde en behagelig position for at kunne sove videre.
Barnet har gråd som den vigtigste måde at udtrykke sig på, og gråden behøver ikke være på grund af, at det er sultent eller trænger til at blive holdt. Forvent lidt gråd (nogle minutter) i forbindelse med, at barnet sover på ny.”
“Eget soverum eller ej
Lad barnet få eget soverum. Særligt til at begynde med, er det let for ammende mødre at lade barnet sove i forældrenes soverum, men efterhånden vil det blive forstyrrende for alle parter.
Små børn laver en masse lyde i søvne, hvilket kan forstyrre din søvn. Ofte sover både børn og forældre bedre, hvis de sover i hvert sit rum.“
Kilde:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/det-nyfoedte-barn/babyer-og-soevn/ (Set 27/7-2020)
Der ses vejledning i, at begrænse søvn om dagen fra barnet er få måneder, vejledning om at fjerne sutten fra barnets mund, tydelig vejledning i at barnet må græde uden, at man behøver reagere på det straks, samt vejledning i at barnet og forældrene vil sove bedre, hvis barnet sover i egen rum.
Bemærk:
Vejledning i at begrænse søvn om dagen fra barnet er få måneder, vejledning om at fjerne sutten fra barnets mund, vejledning i at barnet og forældrene vil sove bedre, hvis barnet sover i egen rum strider imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger (https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Sunde-boern-til-foraeldre-med-boern-i-alderen-0-2-aar )
Vejledningen, i at barnet ikke skal sove med sut og skal sove i eget rum, strider mod Sundhed.dks egen gennemgang af Pludselig uventet spædbarnsdød (Vuggedød), hvor det beskrives, at barnet skal sove i forældrenes rum samt benytte sut om natten for at forebygge vuggedød. (https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/pludselig-uventet-spaedbarnsdoed/ )
I Sundhed.dks gennemgang af pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød), skriver de således:
“Hvad kan jeg gøre for at forebygge vuggedød?
- Læg barnet til at sove på ryggen, ikke på maven
- Barnet bør sove i samme værelse som forældrene, men aldrig i samme seng som forældrene
- Barnet må ikke sove i lænestole eller sofaer
- Temperaturen i soveværelset skal ikke være høj (ca. 15°C)
- Soveunderlaget bør være fast
- Barnet skal ikke pakkes for meget ind i tøj og dyner
- Barnet bør så vidt muligt ammes
- Det kan være en god ide, at barnet bruger sut, når amningen er kommet i gang
- Ryg ikke under og efter graviditeten”
Kilde:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/pludselig-uventet-spaedbarnsdoed/ (Set 29/7-2020)
Bemærk:
Det beskrives, at barnet aldrig må ligge i forældrenes seng, trods Sundhedsstyrelsen beskriver sikker Samsovning som en mulighed forældrene kan vælge i deres publikation “Forebyg vuggedød”, som Sundhed.dk henviser til nederst i gennemgangen af pludselig uventet spædbarnsdød altså i bunden af selvsamme artikel. (https://www.sst.dk/da/viden/boernesundhed/boerns-sundhed/forebyggelse-af-vuggedoed )
Rigshospitalet
Rigshospitalet behøver ikke nærmere beskrivelse, det er alment kendt i den danske befolkning og er kendetegnet ved høj faglighed.
Juliane Marie Centret er den del af Rigshospitalet, der tager sig særligt af børn, fertilitet, graviditet, kvindesygdomme samt vækst og reproduktion. Under “Videnscenter for for tidligt fødte” finder man nedenstående vejledning til søvn, og en beskrivelse af at for tidligt fødte børn kan være ekstra følsomme og have en højere risiko for søvnproblemer:
“Måder at lære børn at falde i søvn alene
Der findes efterhånden mange forskellige anbefalinger på området, men der er meget lidt konkret dokumentation for, om nogle tiltag er bedre end andre.
Eksempler på søvnmodificerende tiltag, som man finder fremhævet andre steder, er:
”Græd det ud”: Barnet lægges til at sove med godnathistorier mm., hvorefter forældrene forlader rummet og ikke vender tilbage – heller ikke selvom barnet begynder at græde. Denne metode er til dato den mest omdiskuterede, og nogle mener, at børnene med denne metode bliver mere utrygge og stressede og derved får et højere cortisolniveau i kroppen, der virker hæmmende på melatoninudskillelsen.
”Gradvis tidsforlængelse”: Ved denne metode vender forældrene hele tiden tilbage til barnet for at berolige mm., men der går længere og længere tid imellem besøgene (også selvom barnet begynder at græde), indtil barnet til sidst falder i søvn selv.
”Camping out”: Forældrene sidder hos barnet, men fjerner sig stille og roligt længere og længere væk hver 3-7 nat – først længere ud i rummet, så til døren, lige på den anden side af døren, ud i gangen osv., indtil barnet kan falde i søvn alene.”
Kilde:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-tidligt-foedte-boern/udvikling/Sider/soevn.aspx (Set 27/7-2020)
Vi ser en gennemgang af tre forskellige tilgange til søvn, to tilgange der tydeligt involverer at forlade børnene, også selvom de græder, ignorering af barnets kontaktforsøg, forsinket respons mm., og en tilgang der beskriver, at forælderen gradvist skal trække sig tilbage fra barnets seng og ud af rummet.
Beskrivelsen af tilgangen med tilbagetrækning er uden yderligere beskrivelse af, hvordan det i praksis skal foregå. Der er således ingen beskrivelse af, hvad forælderen skal gøre, hvis barnet bliver ked af det, ønsker kropskontakt eller på anden vis ikke er enig i forælderens gradvise tilbagetrækning.
Alle tre udgaver anviser alene adskillelse fra barnet som vejen til at få barnet til at falde i søvn alene.
Der er ingen angivelse af barnets alder.
Bemærk:
Vejledningen er rettet mod for tidligt fødte børn, hvor forskningen gentagne gange har vist, at denne børnegruppe er mere følsomme og ofte ikke tåler samme belastning som børn født til termin, hvilket den resterende tekst på siden også slår fast.
Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når man læser vejledningen, da vejledningen således gives til en i forvejen følsom gruppe af børn og forældre.
Min Baby app
Min Baby-appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Ifølge Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside er al information i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer og formidler vejledningen i deres publikationer til fagfolk og forældre, og appen er godkendt af sundhedsplejersker og jordemødre.
De beskriver appen som “en digital ‘sundhedsplejerske’ i lommeformat“.
Det er ikke lykkedes os at finde kildehenvisninger eller en beskrivende tekst, der fortæller, hvad informationerne i Min Baby appen baserer sig på.
Sektionen “Gråd” i Min Baby appen
Afsnittet 4-12 mdr:
Under overskriften “Hvordan takler du barnets gråd?”, skriver Min Baby appen, at man altid skal give barnet omsorg, når det beder om det – men man kan godt overveje, hvordan man vil gøre det. Herefter gives to eksempler om, at barnet skal lære at vente lidt, og at indsatsen skal tilpasses – og ét om at barnet skal have maksimal hjælp ved første klynk. Eksemplerne afsluttes med en kommentar om, at det er et ledende spørgsmål – og det beskrives, at man skal overveje dette i stedet for at “yde akut ambulancetjeneste” – nu hvor det ikke er strengt nødvendigt mere.
Under overskriften “Du bliver mere tydelig” i afsnittet til babyer på 4-12 mdr., skriver Min Baby appen, at man nu skal begynde at vurdere de forskellige typer af gråd og tage stilling til om, man vil sige ja eller nej til det behov eller ønske, barnet har.
Vejledningen går således på, at barnet allerede fra 4 mdrs. alderen kan have “ønsker” og dermed græde for at opnå noget, der ikke er et regulært behov.
Det beskrives også, at man nu kan indføre putteritualer og lære barnet at falde i søvn i sengen med en hånd at holde i.
Sektionen “Søvn” i Min Baby appen
Afsnittet 4-8 mdr
Under overskriften “Søvn når skemaden begynder” beskrives det, at man fra 6 mdr. kan begynde at springe natmåltidet (bryst eller flaske) over og arbejde på, at barnet sover igennem fra klokken 23 til klokken 5-6 – altså 6-7 timer.
Det beskrives, at barnets mave nu kan indeholde mere, at det vil give bedre nattesøvn, og at barnet vil have bedre appetit til dagens måltider, hvis forældrene springer natmåltidet over.
Det beskrives, at det er vigtigt, barnet drikker af begge bryster eller hele flasken ved madningen kl 23, så barnet er “tanket op”.
Under overskriften “Putteritual” beskrives det, at man nu kan begynde at lære barnet, at mad og søvn ikke hænger uløseligt sammen, og at man skal vænne barnet til at falde i søvn med en sutteklud eller en bamse. Det beskrives tillige, at barnet skal vænnes til dette, så det lettere kan sove om natten uden bryst eller flaske.
Under overskriften “Ro og rutiner” beskrives det, at forældrene skal beslutte, hvilke vaner de vil have, at barnet skal have fremover. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan dette gøres i praksis, f.eks at man skal tage barnet fra brystet inden, det er faldet i søvn, og at dette vil bevirke, at barnet lettere vil sove igennem om natten.
Under overskriften “Efter putningen, hvad så?” beskrives det, at man kan vugge, holde i hånd mm., og at man også kan gå fra barnet og lade det falde i søvn selv.
Hvis barnet begynder at klynke, kan man starte med en lille smule trøst såsom at tale beroligende og ae barnet nede i sengen.
Virker dette ikke, kan man tage det op og vugge det.
Under overskriften “Hjælp til problemer: Vil ikke sove” ser vi en opsummering af de allerede beskrevne vejledninger: At det er vigtigt at sørge for at barnet ikke sover for lidt eller for meget i løbet af dagen, at barnet ikke længere har fysiologisk behov* for mad om natten, og at det kan hjælpe at droppe natamningen, f.eks ved at far tager over og mor sover et andet sted.
*At barnet fysiologisk ikke længere har brug for mad om natten, betyder at barnet kan overleve uden mad, jvf. nederste niveau i Maslows behovspyramides. Det er en henvisning til det rent fysiske behov for mad og reducerer dermed natamning eller natflaske til et rent fysisk behov uden følelsesmæssige aspekter.
Afsnittet 8-12 mdr
Under overskriften “Søvnbehov: Uro og behov for tryghed” beskrives det, at barnet ved 7-8 mdr. kan opleve separationsangst, og at barnet ikke forstår, at forælderen stadig er hos det, hvis det ikke kan se forælderen. Hvis f.eks. forælderen går ud af rummet, så vil barnet begynde at græde, fordi det tror, at forælderen nu er helt væk.
Under overskriften “Søvnbehov: Tryghed før søvn” beskrives det, at man ikke må gå fra et barn, der klamrer sig til forælderen, og at dette ikke er et tegn på forkælelse men hel normal udvikling – men at det er okay, hvis barnet klynker lidt som tegn på træthed, men at rigtig gråd ikke fører til ro og afslapning.
Det beskrives, at man bør hjælpe barnet til ro med så lidt hjælp som muligt og først bruge “det tunge skyts”, hvis barnet er meget ked.
Under overskriften “Søvnbehov: Natmad” beskrives det, at urolig søvn ikke må forveksles med sult, og at man ikke må give barnet mere mælk om natten, da det så vil vænne sig til dette, samt at det vil ødelægge barnets appetit og forstyrre søvnen.
Igen fremhæves det, at barnet ikke længere har et fysiologisk behov for mad om natten, at man bør berolige med sut eller rolig tale, og at det er vigtigt at “tanke barnet op” – altså få barnet til at spise mere end det ellers ville, hvis det spiste alene efter egen sult/mæthedsfornemmelse.
Under overskriften “Efter putningen” beskrives det, at barnet vil finde ro, hvis forælderen går lidt frem og tilbage og laver ting, altså ikke bliver hos barnet, når det skal finde søvnen. Det beskrives, at man kan gå nogle minutter af gange, og at man ikke må vente med at komme tilbage til barnet “skriger i vilden sky”. Når man går frem og tilbage, kan barnet se og høre, at man er der.
Bemærk:
Dette står i kontrast til afsnittet “Søvnbehov: Uro og behov for tryghed”, hvor det beskrives, at barnet ved 7-8 mdr. kan opleve separationsangst, og at barnet ikke forstår, at forælderen stadig er hos det, hvis det ikke kan se forælderen. Hvis f.eks. forælderen går ud af rummet, så vil barnet begynde at græde, fordi det tror at forælderen nu er helt væk.
Under overskriften “Gå ikke fra et bange barn” beskrives det, at man ikke må forlade et barn, der er bange eller græder – men at man kan vurdere om, det er “egentlig gråd” eller “småklynk”. Småklynk beskrives som tegn på, at barnet er træt og ved at falde i søvn, og at man godt kan lade et småklynkende barn ligge alene og falde i søvn.
Det pointeres igen, at barnet ikke bør græde sig i søvn, og at barnet ikke forstår, at forælderen stadig er der, når forælderen er inde i stuen – at barnet tror forælderen er væk.
Min Baby app skriver efterfølgende som afslutning på overskriften “Gå ikke fra et bange barn”:
“Hvis barnet græder og har behov for tryghed, kan du benytte fremgangsmåden med at gå frem og tilbage, mens du pusler med småting. Så kan barnet både høre og se, at du stadig er der.”
Sektionen “Forældreskab” i Min Baby appen
Under overskriften “At blive en familie” beskrives det, at det er vigtigt at mærke efter, hvad der føles rigtigt for en selv, og at forældrene er eksperter på deres eget barn.
Det beskrives også, at det kan være svært at navigere i de mange råd og meninger, og at det er vigtigt at vide hvem, man kan gå til for at få ordentlig rådgivning. Her nævnes, at dette eksempelvis kunne være sundhedsplejersken, lægen, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og dansk lovgivning.
Min Baby app skriver, at det kan være en styrke at blive usikker i sit forældreskab, fordi man så vil række ud til nogen, man stoler på og få vejledning som f.eks. sundhedsplejersken, og at hvis ikke man bliver usikker, så vil man fortsætte, det man allerede gør og dermed ikke lære af sine fejl.
Der henvises til, at det modsatte af usikkerhed er skråsikkerhed – og at man så ikke udvikler sig som forælder.
Netdoktor
Netdoktor.dk er en del af mediehuset Netdoktor Media, der udover Netdoktor.dk består af Altomboern.dk, Kvit.dk, Medicininstruktioner.dk og Tand&Mund.dk.
Netdoktor.dks artikler udarbejdes ifølge Netdoktor.dk ved at “Flere end 150 af Danmarks mest fremtrædende læger, speciallæger og andre eksperter skriver, redigerer og opdaterer indholdet på Netdoktor.dk samt besvarer spørgsmål fra brugerne i brevkasserne online. Dette betyder, at vi altid kan være sikre på, at standarden på vores artikler er høj. Vi lægger stor vægt på samarbejdet mellem redaktionen og vores faste stab af eksperter og betragter os selv som en helhed.”
Netdoktor.dk beskriver på deres hjemmeside, at de “tror på, at viden er vejen til alt godt. Vi er stiftet på visionen om at formidle lægevidenskab i et klart og forståeligt sprog for at nedbryde barrierer mellem læge og patient. Vi tror på, at den bevidste patient er på vej frem med krav om bedre behandling, klarere besked og mulighed for at sammenligne behandlingsmuligheder og sundhedsydelser – præcis som vi længe har set den bevidste forbruger sammenligne varedeklarationer og stille krav.”
Netdoktor.dk skriver selv om brugere og besøg:
“Netdoktor.dk har hver måned knap 1 mio. brugere og 2 mio. besøg.
Kilde: Dansk Online Index
En analyse viser, at 87 procent af alle danskere over 18 år søger information om sundhed og sygdom på internettet, og at 67 procent af alle voksne danskere besøger Netdoktor.dk. (kilde: The Nielsen Company 2010). Det viser, at danskerne i høj grad foretrækker Netdoktor, når de skal finde information om sygdom og sundhed på nettet.”
Kilde:
Om Netdoktor.dk, https://netdoktor.dk/om.htm (Set 02/8-2020)
Netdoktor.dk præsenterer sig som et medie med stor troværdighed og et højt fagligt niveau.
Det er rimeligt at antage, at størstedelen af de besøgende deler denne opfattelse.
Om børn og søvn finder vi blandt andet:
“Skal børn der græder om natten, græde sig i søvn igen?
Det er naturligvis en balance i forhold til om, barnet beder om hjælp, eller om det drømmer uden at bede om hjælp. Mange børn ligger med åbne øjne i REM fasen, og hvis det samtidig græder, klynker etc., fordi det drømmer, kan man let fejltolke barnet og tro, det er vågnet og vil op. Derved forstyrrer man faktisk barnet i dets søvn, og man vækker det, når/hvis man tager det op.
Men generelt kan man sige, at børn der græder altid har brug for at vide, at du/I er der. Det har brug for trygheden. Dit kropssprog skal udstråle ro, sikkerhed og tålmodighed, og du kan stryge barnet blidt over ryggen, sige noget beroligende til det og putte det igen med dynen. Gentag det hvis det er nødvendigt.
Hvis dit/jeres barn græder, skal du også se til det for at være sikker på, at det ikke er blevet sygt eller har fået feber. Ved man, at barnet ikke er sygt, kan man lade det ligge lidt og se om, det selv genfinder roen og kommer videre i sin drøm, inden man evt. går ind til det og beroliger eller trøster.
Ellers er det godt at lære sit barn, at sengen/barnevognen er det bedste sted her på jorden, når man skal sove, og man skal huske på, at faste vaner giver barnet tryghed, og trøst giver barnet både tillid og tryghed.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen (2008): ”Sunde børn”
Ovesen J. (2007): ”Den gode søvn”, www.ditlaegemagasin.dk
Estiril E, Bèjar S (2006): ”God nat og sov godt”
Pantley E (2006): ”Sov igennem uden gråd – hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem”
Thorning M (2002): ” Børns søvn – en forældrehåndbog”
Guldager E (2008): ”År 1 – når I har fået barn””
Kilde:
https://www.netdoktor.dk/boern/fakta/boernsoevn.htm (Set 27/7-2020)
Det beskrives her, at man skal udstråle ro, og at man igen skal skal putte barnet med dynen, såfremt det græder, og at dette gentages hvis nødvendigt.
Der beskrives også, at man, såfremt man ved at barnet ikke er sygt, kan lade det ligge lidt inden, man evt. går ind og trøster det, når det græder.
Vi finder desuden Godnat og sov godt af Eduard Estivill og Sylvia de Béjar på listen over kilder til teksten, som Netdoktor.dk henviser til.
Netdoktor.dk skriver tillige på siden “Når barnet ikke vil sove”:
“Hvad gør man, når barnet vågner med to timers Interval?
Hvis barnet er nyfødt, er der ikke noget at gøre. Det nyfødte barn har ofte behov for at spise med to til tre timers interval. Normalt forlænges spædbarnets søvn lidt efter lidt, og efter fem-måneders alderen er der ingen grund til at bibeholde natmåltider, selvom mange spædbørn foretrækker natte-amning. Hvis man gerne vil vænne sit spædbarn til at sove igennem om natten efter fem-måneders alderen, så væn det til, at alt er kedeligt om natten:
- Undlad at tænde lyset, hvis barnet vågner.
- Undlad at lege og tale med det.
- Hvis barnet er vådt og skal skiftes, så skift det med så lidt ståhej som muligt.
- Hvis barnet er tørstigt, så tilbyd det vand.
- Det er godt straks at vænne barnet til, at det ikke behøver mad i munden for at falde i søvn, og at man ikke spiser om natten.
Det kan lyde lidt kontant, men det, man gør, er blot at vænne barnet til, at man sover om natten. Man kan og skal naturligvis ikke gøre det, hvis man ikke kan gå ind for det.”
Kilde:
https://netdoktor.dk/boern/fakta/barnikkesove.htm – (Set 28/7-2020)
Vi ser her vejledning i, at barnet fra 5 måneders alderen kan fravænnes natamning straks, altså fra den ene dag til den anden, ved at give barnet en sut eller tilbyde vand og ellers lære barnet, at man sover om natten.
Længere nede skriver Netdoktor.dk konkret omkring gråd og det at sove igennem om natten:
“Skal man lade barnet græde sig træt?
Nej. Et barn, der græder, har altid brug for sine forældre. Bare det, at man kommer ind til det, giver barnet tryghed. Man kan stryge det blidt over hoved og ryg eller putte dynen om det, så det mærker, at man er der, og kan falde til ro igen. Et barn, der græder, skal have vished om, at det ikke er alene i verden. Det betyder dog ikke, at man behøver at give det mad eller underholde det. Man skal også være sikker på, at barnet ikke er sygt.
Hvordan får man barnet til at sove igennem om natten?
Den første ting, man skal tænke igennem, er, om man er klar til at gøre det. Hvis man er klar, skal man beslutte sig for at gøre det, og for, hvornår man begynder. Hvis barnet er mellem fire og seks måneder, er det formodentlig ikke noget, der tager mere end tre-fire nætter. Er barnet ældre end seks måneder, kan det tage en til to uger.
Forberedelse:
Det er godt at være forberedt på det, så man ikke giver op efter én nat. Man skal også have planlagt det med sin partner, så man er enige og kan støtte hinanden. Man skal have besluttet sig for, hvordan man vil gøre, og hvordan man fordeler natten mellem sig. Det er klogt at gå i seng på samme tid som barnet, så man kan være udhvilede til nattens strabadser. Bestem også på forhånd, hvornår morgenen begynder igen.
Begynd med den mindst indgribende handling:
Når barnet vågner, er det godt at begynde med den mindst indgribende handling, nemlig at stryge barnet blidt over hoved og ryg og putte dynen om det. Hvis det bruger sut, så giv det sutten. Det hjælper måske en time, og så vågner barnet igen. Forsøg samme procedure igen.
Hvis barnet ikke falder til ro, så skift det. Undlad dog at tænde lys eller at tale og underholde barnet. Måske sover barnet endnu en time. Begynd hele tiden med den mindst indgribende handling. Hvis det ikke virker, er det nu tid til at byde barnet noget vand at drikke. Vandet har to funktioner. Det signalerer til barnet, at man ikke spiser om natten, men at man godt kan få vand, hvis man er tørstig. Den anden funktion er, at den voksne ved, at barnet i hvert tilfælde ikke tørster.
Hvis barnet vågner igen, og strygen og putten ikke hjælper, kan det være en god idé at have barnets barnevogn parat ved siden af dets seng. Læg det over i vognen og kør det lidt frem og tilbage. De forskellige handlinger kan gentages, til natten er ovre. Men husk, at natten skal være kedelig for barnet.“
Kilde:
https://netdoktor.dk/boern/fakta/barnikkesove.htm (Set 28/7-2020)
Det fremgår af vejledningen her, at man ikke bør lade barnet græde sig træt, men at man bør være hos barnet og putte det igen, men at gråd ikke betyder, at barnet skal spise.
Teksten beskriver, at man nemmest starter denne process mod, at barnet skal sove igennem fra omkring 4 mdr., og at man skal forberede sig til “nattens strabadser”.
Vejledningen gennemgår, hvordan man kan lægge barnet i barnevognen og trille det, hvis det ikke beroliger barnet at blive strøget over hovedet eller få puttet dynen omkring sig, og at disse handlinger gentages natten igennem.
Nederst i denne artikel er der en opsummering af gode råd, der står:
“Tag ikke barnet op igen, men bliv hos det, hvis det er ked af det. Barnet bør ikke græde sig i søvn. Trøst altid barnet, hvis det græder.”
Kilde:
https://netdoktor.dk/boern/fakta/barnikkesove.htm (Set 28/7-2020)
Netdoktor - Alt om Børn:
Alt om Børn er en særlig undersektion af Netdoktor.dk, som indeholder brevkasse, artikler og eget forum. Alt om Børn har egen facebookside og poster jævnligt indlæg, nye som gamle, med forskellige emner.
Alt om Børn skriver f.eks.
“Trøstestrategier
Børn på 3 til 4 måneder sover cirka 13 til 15 timer i døgnet, men deres søvnrytme kan være meget forskellig.
…
Til at starte med skal man prøve at se, hvilket stadie barnet er i. Når barnet er i stadie 4, er det klar til at kigge på jer, smile og pludre. Hvis barnet går op i stadie 5 og bliver pylret, er det tid til at stoppe med at snakke med barnet men i stedet putte det, så han/hun kan komme ned i stadie 3. Hvis I ikke gør det, kommer barnet formentlig op i stadie 6, hvor det græder.
Børn, der er kommet op i stadie 6, skal trøstes men med mindst mulig indsats. Det vil sige, at I skal være på udkig efter, hvor lidt I kan nøjes med at gøre og dermed hjælpe barnet til at kunne Trøste sig selv.
- Prøv at se om barnet kan trøste sig selv ved, at I kigger på hende og taler beroligende til barnet og siger dets navn.
- Hvis det bliver ved med at græde, fortsætter I med at tale beroligende og lægger en hånd på barnets mave (det føles som at ligge i mors mave op af livmodervæggen).
- Bliver hun ved med at græde, kan I samle barnet ved at lægge hendes arme og hænder over hendes brystkasse.
- Bliver barnet ved med at græde, tager I hende op.
- Bliver barnet ved med at græde, kan I vugge hende – gerne op og ned.
- Bliver hun ved med at græde, kan I svøbe hende. Svøbning dæmper ufrivillige bevægelser og virker på en beroligende måde. Husk at barnets hænder skal være fri.
- Bliver hun ved med at græde, kan I give hende noget at sutte på. Alle børn er født med et suttebehov og de føler tryghed og tilfredsstillelse, når de sutter. Mange børn kan berolige sig selv ved at tage hænderne op til ansigtet eller sutte på dem som en trøstestrategi.
Man skal altså ikke nødvendigvis sætte hele arsenalet ind, hver gang barnet græder. Ved at arbejde igennem listen kan I forældre finde ud af, hvor lidt der skal til før, barnet kan trøste sig selv.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt man kommer til at holde barnet vågen og i gang ved at gå ind til det, så snart man hører gråd i stedet for tydeligt og bestemt at putte barnet, når opgaven er, at hun skal sove.
Med denne opførsel kan man komme til at signalere til barnet, at det er farligt at falde i søvn alene, og at det ikke kan falde i søvn uden hjælp fra én voksen.
Barnet skal selvfølgelig ikke græde, når det skal sove, men det må gerne pylre lidt. Det kan tage lidt tid for barnet at finde ud af, at hun skal sove og komme ned i fase 3 eller 2 eller 1.
Hvis man har et barn, der har særligt svært ved at falde i søvn, synes jeg, det er bedst at lære sit barn at sove i barnevogn i dagtimerne, hvis man bor sådan, at det kan lade sig gøre.
Put barnet i barnevognen og lad være med at trille med den på nær, hvis du selv har behov for at gå en tur. Du vil nok opleve, at det ikke kan lade sig gøre, for så græder barnet, men barnet har altså brug for, at du viser det, at det er sådan, det skal være, og at nu er det sovetid.
Vær tydelig, rolig og bestemt, når du putter hende. Du skal være tydelig både i kropssprog og tale, så barnet ikke kommer til at tvivle på, om du nu har styr på det. Det lyder nemt – det er det ikke – men det kan lade sig gøre. Husk at du er en god forældre, også når barnet protesterer over, at du har puttet det i barnevognen for, at det skal sove.”
Kilde:
https://altomboern.dk/artikel/vejen-til-den-gode-sovn-laer-de-6-bevidsthedsfaser/ (Set 27/7-2020)
Hos Netdoktor.dk Alt om Børn beskrives, at en 3-4 måneders baby, der græder ved puttetid, skal forsøges trøstet med så lidt hjælp som muligt, og det er først, når man har prøvet adskillige andre ting, imens barnet græder videre, at barnet må tages op og evt. tilbydes en sut.
Det beskrives, at man kan komme til at give barnet opfattelse af, at det er farligt at sove selv, og at det ikke kan falde i søvn uden en voksen, hvis man reagerer på barnets gråd hurtigt og hver gang.
Det nuanceres med en beskrivelse af, at barnet ikke skal græde – men at det godt må pylre.
Lige nedenunder kommer der et afsnit, hvor der vejledes i at ignorere barnets signaler og fortsætte putning i barnevognen, trods barnet græder, med henvisning til, at forælderen skal være “tydelig” i sin handling. Det beskrives, at man er en god forælder, selvom man fastholder putning af det grædende barn.
Center for Børneliv
Center for Børneliv er en non-profitorganisation, der bygger bro mellem forskning og praksis. Centrets formål er at fremme helhedsorienterede og tværfagligt koordinerede indsatser til gavn for børn og familier.
Om tilgangen til den forskning de formidler, skriver Center for Børneliv:
“Center for Børneliv formidler både kvantitativ og kvalitativ forskning. De kvantitative metoder kan afdække brede samfundstendenser, mens den kvalitative forskning giver indblik i og forståelse for menneskelig adfærd og oplevelser. Vi mener, at kombinationen af de to tilgange bidrager med kvalificeret viden og nuanceret forståelse, som kan danne grundlag for at omsætte relevant børnefaglig viden til praksis.”
Kilde: https://www.centerforboerneliv.dk/om-center-for-borneliv/vores-metode (Set 08/9-2020)
Center for Børneliv har en artikel, hvor de spørger hvilken Puttemetode, der virker bedst, og benytter et enkelt studie som udgangspunkt for artiklen.
Gennemgangen er overordnet objektiv og refererer til det pågældende studie, men der er kun én henvisning til anden forskning trods, der er foretaget adskillige studier i netop Puttemetoder eller søvninterventioner, som det også kaldes.
“Forskerne ønskede at finde ud af, om særlige putte-metoder kan lede til psykisk og fysisk stress hos spædbarnet og følelsesmæssige problemer senere i barnets liv (1). De havde især fokus på den såkaldte ”Extinction”-metode, hvor forældre putter spædbarnet, lader det græde og kommer tilbage efter nogle minutter. Denne metode er i Danmark bedre kendt som ”Godnat og sov godt”-metoden. Derfor planlagde forskerne en undersøgelse, hvor de kunne sammenligne ”extinction”-metoden med to andre putte-metoder, hvoraf den ene blot fungerer som kontrolgruppe. Første gruppe spædbørn blev puttet ved hjælp af en metode, der kaldes ”graduated extinction”. Den går ud på, at forælderen putter barnet på dets værelse og går ud for at komme tilbage og se til barnet med forskellige tidsintervaller indtil barnets sover. Anden gruppe spædbørn blev puttet ved hjælp af metoden ”bedtime fading”. Fading tager udgangspunkt i barnets naturlige søvncyklus.
(…)
Det australske forskerhold anbefaler, at fading anvendes indledningsvis, fordi metoden er effektiv, når det handler om at afkorte den tid, det tager barnet at falde i søvn. Når barnet har fået lettere ved at falde i søvn i sin seng, kan graduated extinction introduceres, da denne metode er særlig virksom i forhold til at reducere antallet af natlige opvågninger.“
Kilde:
(https://www.centerforboerneliv.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=118:spaedborn-og-sovn-hvilke-puttemetoder-virker-bedst&Itemid=192&acm=_87 (Set 28/7-2020)
Gennemgangen indeholder ingen kritisk vinkel og stiller ikke spørgsmål til forskningen, men giver alene en opsummering af studiet og en blåstempling af extinction-Søvntræning der i Danmark bedst er kendt som “Godnat og Sov Godt”. Dette er ikke samstemmende med Center for Børnelivs egne ord om at nuancere forskningen og bygge bro mellem forskning og praksis.