Kritik af principperne i De Utrolige År (DUÅ)
Indhold på denne side:
Principperne i De Utrolige År (DUÅ) handler om at regulere barnets adfærd. Der beskrives bestemte fremgangsmåder, som forældrene opfordres til at følge, uanset hvordan barnet reagerer på det. Der er fokus på barnets adfærd og ikke på barnets følelser. Der lægges ikke vægt på, hvordan barnet vil føle, når det bliver ignoreret, får time-out og lignende. Principperne har udelukkende fokus på adfærdskorrigering, og der ses ikke på, hvad der ligger til grund for barnets adfærd.
Ros og belønning
Principperne i DUÅ minder om den gren af psykologien, som kaldes Behaviorisme. I behaviorismen er der fokus på, at adfærd kan styres ved hjælp af blandt andet belønning og straf. I DUÅ skal forældrene blandt andet “belønne” ønskværdig adfærd med positiv opmærksomhed, ros og konkrete belønninger, såsom legetøj eller privilegier. Selvom ros og belønning er mere hensigtsmæssigt end at straffe barnet, kan det alligevel være problematisk, at barnets adfærd skal styres ved hjælp af disse principper. Der kan blandt andet være grund til bekymring over, at barnet kun får positiv opmærksomhed, når det opfører sig på en bestemt måde. Dette kan gå ud over barnets selvfølelse og føre til, at barnet oplever, at forældrene ikke elsker det betingelsesløst.
Konsekvenser/straf
Hvor belønning kan bruges til at fremme ønskværdig adfærd, kan straf på den anden side bruges til at mindske uhensigtsmæssig adfærd. Ifølge udbyderne af DUÅ benyttes der ikke “straf” i DUÅ. Det er ikke oppe i tiden at “straffe” sit barn, og derfor kalder man det i stedet konsekvenser. Man kan dog argumentere for, at konsekvenser og time-out er det samme som at straffe barnet. Det gentages flere gange i bogen, at time-out er en “pause”, ikke en straf. Dette ændrer dog ikke på, at barnet typisk vil opleve det som en straf. Under en time-out tvinges barnet i isolation, og det ignoreres fuldstændigt, også selvom det græder. Time-out vil dermed ofte være ubehageligt for barnet og blive oplevet som en straf.
Konsekvenser skal ifølge udbyderne af DUÅ altid være naturlige eller logiske konsekvenser. En naturlig konsekvens er for eksempel, at hvis barnet ødelægger sit fjernsyn, har det ikke længere noget fjernsyn. Her er der ikke tale om straf, men en naturlig konsekvens. Logiske konsekvenser er derimod lidt sværere at definere. Der gives nogle eksempler, såsom at hvis barnet glemmer at stille sin cykel på plads og låse den, bliver cyklen låst inde i 24 timer, eller hvis barnet ikke har spist sin eftermiddagsmad inden et bestemt tidspunkt, bliver der ikke serveret mad igen før aftensmaden. Der er tale om “logiske” konsekvenser, da der er en sammenhæng mellem barnets handling og konsekvensen, for eksempel at når det handler om cyklen, så har konsekvensen også noget at gøre med cyklen. Eksemplerne indeholder dog også et element af straf, da der tages noget fra barnet med det formål at få det til at ændre adfærd.
I løbet af bogen gives der flere eksempler på konsekvenser. Et af disse eksempler er, at forældrene kan sige, at der ikke er nogen godnathistorie, hvis barnet opfører sig dårligt ved sengetid. Hvis barnet allerede har fået en godnathistorie, kan forældrene sige, at der ikke er nogen godnathistorie næste aften. Dette er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Det kan gøre puttesituationen ubehagelig og føre til at dagen slutter på en uheldig måde. Når straffen videreføres fra den ene aften til den næste ved at man fjerner godnathistorien næste aften, gøres den næste aften desuden ubehagelig for både barnet og forældrene.
Flere af rådene omkring puttesituationen er problematiske. Når barnet er lagt i seng, anbefales det at ignorere barnet, hvis det græder eller kalder på sine forældre. Læs mere under punktet “Cry it out i De Utrolige År”. Hvis barnet forlader sit værelse efter, at det er blevet lagt i seng, anbefales det at bruge time-out eller andre konsekvenser:
Bogen anbefaler med andre ord, at man giver barnet en time-out på tre minutter (hvor man ignorerer barnet) og derefter sender barnet ind på værelset igen, hvor man fortsat ignorerer det, også selvom det græder. Time-out diskuteres nærmere i et senere afsnit. Ved den anden nævnte metode sender man barnet tidligere i seng næste aften, hvis barnet forlader sit værelse efter, at det er blevet lagt i seng. Næste aftenputning starter således med, at barnet skal gå tidligt i seng som konsekvens af /straf for, at det forlod sit værelse sidste aften. Dette er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Det kan skabe følelser af vrede, tristhed og frustration hos barnet, når det bliver straffet. Dette er ikke hensigtsmæssigt hverken i dagtimerne eller om aftenen. Om aftenen er det dog ekstra vigtigt at hjælpe barnet til at være roligt og afslappet, så det lettere kan falde i søvn. Vrede, tristhed og frustration kan gøre det sværere for barnet at falde i søvn. Ved at sende barnet tidligere i seng tager man desuden ikke højde for, at sengetid bør følge barnets behov. Barnet kan ikke falde i søvn, før det er blevet tilpas træt, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sende barnet i seng, før det er klar til at sove. Når det at komme tidligere i seng benyttes som straf, kan barnet desuden begynde at opleve det at komme i seng som noget negativt. Dette kan desuden medvirke til, at barnet udvikler modstand imod at skulle i seng, og det kan give endnu større problemer med at få barnet i seng i fremtiden.
Ignorering
Et særligt problematisk princip er ignorering. Princippet om at ignorere barnet går igen i flere af metoderne i De Utrolige År (DUÅ), blandt andet i time-out og cry it out, hvilket vil blive beskrevet i senere afsnit. Forældre opfordres til at ignorere deres barn, når det udviser irriterende adfærd. Det nævnes kortvarigt i bogen, at man bør begrænse antallet af adfærdsmønstre, som man vil ignorere blandt andet, fordi barnet kan føle sig forbigået, hvis det bliver ignoreret for tit (kilde 1). Udbyderne af De Utrolige År (DUÅ) er dermed opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt at ignorere barnet for ofte. Der stilles dog ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt ignorering i begrænset omfang er hensigtsmæssigt. Man kan indvende, at barnet kan føle sig værdiløs, hvis forældrene ignorerer det. Børn har brug for at blive guidet af deres forældre eller andre voksne, når små og store problemer opstår. Når barnet oplever stærke følelser, har det ekstra meget brug for hjælp fra de voksne, men det er netop i disse situationer, at DUÅ opfordrer forældre til at ignorere barnet. Forældre opfordres blandt andet til at ignorere barnet, hvis det klynker eller får raserianfald (kilde 1, side 99). Når barnet klynker eller får raserianfald, oplever det stærke følelser, som det ofte har brug for hjælp til at håndtere. Hvis barnets gråd og skrig ignoreres, får det ikke hjælp til at håndtere sine følelser.
I bogen De Utrolige År: En problemløsningsguide for forældre til børn mellem 3 og 8 år (kilde 1) opfordres forældre desuden til at lære andre voksne omkring barnet, at visse adfærdsmønstre skal ignoreres. Dette er blandt andet for at forhindre, at andre træder til og trøster barnet, imens forældrene ignorerer det (kilde 1, s. 104). Man kan dermed havne i en situation, hvor alle omkring barnet ignorerer det, selvom det græder eller skriger. Ingen træder til på trods af barnets stærke følelsesudbrud og råb om hjælp. Dette må være ekstremt skræmmende for barnet og give barnet en følelse af at være ubetydelig og uelsket.
Time-out
De Utrolige År beskriver at time-out kan bruges til børn på tre år og opefter, for eksempel ved aggressiv adfærd, eller hvis barnet ikke gør, som det får besked på. Barnet placeres på en stol, hvor det ignoreres fuldstændigt i et bestemt antal minutter. En time-out varer tre minutter, hvis barnet er tre år gammelt, fire minutter hvis barnet er fire år, og fem minutter hvis barnet er fem år eller ældre. Selv hvis barnet græder eller skriger, skal det ignoreres, indtil tiden er gået. Bogen beskriver at barnet ikke bør ‘lukkes ud fra en time-out, før det har været stille i to minutter’ – heller ikke selvom tiden er gået. Bogen fortsætter med at beskrive at børnene skal lære ‘at de ikke kommer ud, fordi de skriger, men derimod, hvis de tier stille og er rolige’. En time-out kan således forlænges igen og igen, hvis ikke barnet er i stand til at berolige sig selv og forblive rolig i to minutter. Time-outen kan på den måde komme til at vare 30-40 minutter:
Der udtrykkes her en forventning om, at barnet er i stand til at falde til ro på egen hånd. Når børn er følelsesmæssigt oprevne, har de ofte brug for hjælp til at falde til ro. Når barnet ignoreres, overlades det alene med de svære følelser, og det får således ikke den hjælp, som det har brug for.
Offentlig brug af time-out
Bogen opfordrer forældre til at holde fast i brugen af time-out, selv hvis man befinder sig på et offentligt sted. Hvis man for eksempel har besluttet, at aggressiv adfærd medfører time-out, så skal time-out også gennemføres, hvis den aggressive adfærd finder sted uden for hjemmet. Man kan for eksempel godt give barnet time-out på en restaurant, i biografen eller i supermarkedet, eller man kan tage barnet med udenfor og give det en time-out i en park eller i bilen. Bogen opfordrer til, at man skal være parat til at gennemføre en time-out i fuld offentlighed uden at bekymre sig om, hvad andre vil tænke (kilde 1, s. 134-135). Der tages ikke hensyn til, hvad barnet vil føle ved at blive offentligt udstillet på denne måde.
Derfor er der grund til bekymring
Principperne i De Utrolige År (DUÅ) tager ikke højde for barnets følelser og årsagerne til, at barnet handler, som det gør. Forældrene opfordres til at følge de beskrevne metoder uden at tage hensyn til, hvordan barnet reagerer. I eksemplet med time-out opfordres der til, at en time-out skal gennemføres, selvom barnet græder eller skriger, og tiden forlænges, indtil barnet har været stille i to minutter. Forældre opfordres således til at blive ved, uanset hvor voldsomt barnet reagerer. Barnets behov for at blive trøstet ignoreres fuldstændigt.
Inden for tilknytningsteorien taler man blandt andet om Sensitiv respons, hvilket vil sige forældres tilbøjelighed til at være følelsesmæssigt tilgængelige for deres barn. At være følelsesmæssigt tilgængelig handler for eksempel om at trøste barnet, når det har brug for det, og hjælpe det med at falde til ro, når det er vredt eller frustreret. Sensitiv respons har stor betydning for barnets udvikling og dannelse af en tryg Tilknytning til forældrene. Man ved fra forskningen, at jo højere grad af sensitiv respons forældrene udviser, jo større er sandsynligheden for, at barnet danner en tryg tilknytning til sine forældre (2). Tilknytning har stor betydning for barnets udvikling og danner blandt andet grundlag for, hvordan barnet i fremtiden vil danne relationer til andre mennesker (2,3).
I DUÅ ignoreres vigtigheden af sensitiv respons. Principperne om ignorering og time-out handler netop om at stoppe med at reagere på barnets følelsesmæssige udbrud og andre former for kommunikation. Barnet skal ignoreres, selvom det græder eller kalder på sine forældre. Når forældre ignorerer deres barns følelser, giver det risiko for dannelse af en utryg tilknytning (2). Principperne i DUÅ kan dermed risikere at skade tilknytningen og relationen mellem børn og forældre.
Kilder
- Webster-Stratton, C. (2006). De Utrolige År: En problemløsningsguide for forældre til børn mellem 3 og 8 år. Frydenlund
- Cassidy J. (1994). Emotion regulation: Influences of attachment relationships. Monographs of the Society for Research in Child Development, 59(2-3) 228-249.
- Zeifman, D., & Hazan, C. (2008). Pair bonds as attachments: Reevaluating the evidence. In Handbook of Attachment, 2nd ed. (pp. 436 – 455). New York and London: The Guildford Press
Tekst fra billeder:
Teksten fra kilde 1 side 344:
“8. Send barnet tilbage på sit værelse: Hvis du har små børn, der vandrer ud og ind af deres værelser, er det bedst, at du sender dem tilbage på værelset med det samme uden diskussion eller skældud. Hvis børn over fire kommer ud fra deres værelse, kan du håndtere det på to forskellige måder. Den første, som virker bedst over for børnehavebørn, går ud på at fortælle dem, at hvis de kommer ud fra deres værelse, får de en time-out på tre minutter. Det skal du sige roligt uden at skælde ud og irettesætte. Når time-out er overstået, skal du roligt uden at skælde ud og irettesætte. Den anden måde at håndtere problemet på, som virker bedre med børn i skolealderen, går ud på at fortælle dem, at for hvert minut de ikke er på deres værelse, vil de skulle gå et minut tidligere i seng den følgende aften. Forskning har vist, at de fleste børn kan lære at blive på deres værelse efter tre uger, hvor man bruger time-out, stimuleringsprogrammer med håndgribelige belønninger og klare grænser konsekvent.”
Teksten fra kilde 1 side 115:
“Hvor lang skal en time-out være?
En generel tommelfingerregel er tre minutter til treårige, fire minutter til fireårig og fem minutter til børn på fem år eller derover. En time-out på mere end fem minutter er ikke mere virkningsfuld. Dog bør barnet ikke lukkes ud fra en time-out, før det har været stille i to minutter, og du ved, at det er faldet til ro. Det betyder, at i begyndelsen, når du bruger time-out, kan de godt komme til at vare længere (30-40 minutter), hvis dine børn bliver ved med at skrige. Når først de har lært, at de ikke kommer ud, fordi de skriger, men derimod, hvis de tier stille og er rolige, vil den enkelte time-out normalt være kort (omkring 5 minutter). Ideen er, at den skal være så kort som muligt, og at dit barn straks efter skal have mulighed for at forsøge igen og have succes. Brug ikke time-out, hvis barnet er yngre end tre år. (For disse småbørn vil det være tilstrækkeligt at ignorere barnets adfærd eller sige noget, der får dem på andre tanker).”
Gennemgang og analyse af De Utrolige År er foretaget af psykolog Camilla Juhl Dorland fra foreningen Sovende Børn.
Gennemgang og analyse er sket som opfølgning på Undersøgelse af vejledning og praksis i Relation til børnesøvn og Søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne af Lassen, M.-S. & Bjørnfort, M.B. (2020), som påviste gennemgående vejledning i søvntræning i materiale udgivet af og/eller udleveret af offentlige myndigheder i forbindelse med vejledning af forældre.
De Utrolige År er et eksempel på et kursus rettet mod forældre, hvor søvntræning anbefales. Undersøgelse af vejledning og praksis i relation til børnesøvn og søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne er udgivet på denne hjemmeside og kan læses via menupunkterne øverst på denne side.