De Utrolige År: Økonomi og evidens
Indhold på denne side:
Er De Utrolige År evidensbaseret?
De Utrolige År (DUÅ) sælges som et evidensbaseret program. Der er lavet mange studier af effekten af DUÅ, blandt andet effekten på børns problematiske og aggressive adfærd og symptomer på ADHD. En stor del af de videnskabelige studier, som omhandler DUÅ, er dog udført af de samme folk, som står bag konceptet og tjener penge på det. Studierne kan således være påvirket af økonomiske interesser. Mange studier har metodiske svagheder. En oversigtsartikel fra 2018 konkluderer, at forskning i DUÅ har været usystematisk, og at der sandsynligvis har været tale om selektiv rapportering og publikationsbias, hvilket vil sige, at der i nogle tilfælde er resultater, som ikke er blevet beskrevet, eller at studier slet ikke er blevet udgivet, hvis studiet ikke har bekræftet det, som forskerne ønskede at vise (1).
I oversigtsartiklen fra 2018 så forskerne på 14 randomiserede kontrollerede undersøgelser, hvilket vil sige studier af den højeste standard. Studierne omhandlede alle effekten af DUÅ forældretræningskurser, og de var foretaget i Europa. Målingerne var baseret på forældrerapportering. Studierne fandt blandt andet, at børns problematiske adfærd og symptomer på ADHD så ud til at aftage. Forældrene rapporterede dog også, at deres børns følelsesmæssige problemer ikke var aftaget. Der skete heller ingen forbedring af forældrenes mentale helbred, såsom symptomer på stress og Depression. Der var dermed ikke sket nogen forbedring af hverken børns eller forældres psykiske velbefindende (1).
Problemer med forældrerapportering
Forældretræningskurserne De Utrolige År (DUÅ) har primært fokus på barnets adfærd og ikke så meget på barnets eller forældrenes psykiske velbefindende. Det er derfor ikke overraskende, at der ikke ses forbedringer på disse områder. Med hensyn til barnets adfærd rapporterer forældrene som nævnt, at de oplever forbedringer som følge af kurset (1). Der kan dog være problemer med at bruge forældrerapportering som den eneste kilde til viden. Når forældrene har modtaget en intervention, vil de forvente at se en effekt som følge af interventionen. Når forældre får at vide, at deres barns problematiske adfærd vil blive forbedret af metoden, så vil de forvente at se en forbedring af deres barns adfærd, og dette kan forventes at påvirke deres vurdering af barnets adfærd før og efter interventionen. En oversigtsartikel fra 2017 har set på flere forskellige målinger af barnets adfærd. De forældrerapporterede målinger tydede på færre adfærdsproblemer, bedre sociale færdigheder og færre symptomer på ADHD. Derimod blev der set svagere og mere varierende effekt, når man så på læreres eller andres rapportering af barnets adfærd. Hvor forældrene vurderede, at deres barn havde færre symptomer på ADHD som følge af interventionen, var dette resultat ofte ikke signifikant, når man spurgte barnets lærer. Forældre vurderede desuden, at der var sket forbedringer i deres barns sociale færdigheder, men dette kunne i de fleste tilfælde ikke bekræftes af læreres vurdering eller ved observation af barnets adfærd. I de tilfælde hvor lærerrapportering eller observation tydede på forbedringer, sås en mindre effekt end den forældrerapporterede effekt (2).
Langtidseffekt af DUÅ
I studier af DUÅ benyttes ofte en kontrolgruppe, som står på venteliste til et behandlingsforløb med DUÅ. Dette betyder, at kontrolgruppen kun kan fungere som kontrolgruppe i et år, da de derefter modtager en intervention med DUÅ. Studier, der undersøger langtidseffekten af DUÅ, har således typisk kun en kontrolgruppe til rådighed i det første år, og efter et år er der ikke en kontrolgruppe at sammenligne med (2). Når der ikke er en kontrolgruppe at sammenligne med, kan man ikke vide, om forbedringer i barnets adfærd skyldes interventionen, at barnet er blevet ældre og mere modent eller andre faktorer. Studier uden kontrolgruppe er således ikke af lige så høj standard som studier, hvor der er en kontrolgruppe.
Ifølge en oversigtsartikel fra 2014 er der ikke lavet tilstrækkeligt med studier, der undersøger langtidseffekten til at konkludere, at DUÅ fører til vedvarende forbedringer i barnets adfærd (9). Langtidseffekten er ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt for alle kurser rettet mod forskellige aldersgrupper og problematikker (fx adfærdsforstyrrelser, ADHD eller ingen diagnose) (9).
Enkelte studier tyder på vedvarende forbedringer. Et studie fandt for eksempel en vedvarende effekt fem til seks år efter at en gruppe forældre til børn med adfærdsforstyrrelser havde gennemgået DUÅ-forældretræningskursus (7). Næsten halvdelen af forsøgsdeltagerne var dog faldet fra ved målingerne fem til seks år efter interventionen. Studiet havde desuden ikke nogen kontrolgruppe, som ikke havde modtaget nogen intervention.
Et studie fra 2011 fandt på den anden side, at en stor del af den positive effekt ved DUÅ-forældretræningskurser ikke var vedligeholdt 8-12 år efter interventionen (8). Der var igen tale om børn med adfærdsforstyrrelser. Studiet viste blandt andet, at 23% af børnene havde begået kriminalitet, og 46% havde taget stoffer 8-12 år efter interventionen. Det var Webster-Stratton selv, der stod bag dette studie, og hun og hendes kolleger fremstiller disse resultater som positive. Da der var tale om børn med adfærdsforstyrrelser, kan man ifølge Webster-Stratton og hendes kolleger forvente højere tal for blandt andet stofmisbrug og kriminalitet. Der er dog blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse resultater er positive. Ifølge oversigstartiklen fra 2014 er tallene for kriminalitet og stofmisbrug højere, end man kunne forvente, og resultaterne betragtes derfor ikke som positive (9). Da der ikke var nogen kontrolgruppe i studiet, findes der dog ikke noget optimalt sammenligningsgrundlag.
Konklusion: Evidens
Der er ikke evidens for, at forældretræningskurset De Utrolige År (DUÅ) skaber forbedringer i børns eller forældres mentale helbred. Der ses derimod en effekt på barnets adfærd, særligt ved de forældrerapporterede målinger. Forældre rapporterer om færre adfærdsproblemer, bedre sociale færdigheder og færre symptomer på ADHD. Der er dog nogle forbehold ved forældrerapportering. Forældrenes vurdering er påvirket af, at de har fået oplyst, at programmet kan forbedre deres børns adfærd og mindske symptomer på ADHD. Det er forældrene selv, som har implementeret metoden i hjemmet efter instruktion fra gruppelederne og manualen. Forældrenes vurdering kan ikke undgå at være farvet af de informationer, som de har fået af gruppelederne og manualen og af den indsats, som de selv har gjort. De vil desuden ofte have et stort ønske om at se forbedringer i deres børns adfærd, og dette kan påvirke deres vurdering.
Ved lærerrapporterede målinger og observation af barnets adfærd ses derimod generelt kun en lille eller slet ingen effekt på barnets adfærd, sociale færdigheder og symptomer på ADHD. Da effekten ofte ikke kan bekræftes af andet end forældrenes egen vurdering, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er så stærk evidens for effekten, som kursusudbyderne påstår.
Der findes kun få studier af langtidseffekten af DUÅ, og studierne har en række begrænsninger: blandt andet stort frafald og manglende kontrolgruppe, der begrænser studiernes validitet. Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, at der er længerevarende effekt af DUÅ-forældretræningskurser.
Økonomien bag DUÅ
De Utrolige År (DUÅ) er udviklet af den amerikanske psykolog og professor Carolyn Webster-Stratton. Webster-Stratton og de andre fagfolk bag programmet tjener penge på at sælge programmet. Programmet er foreløbigt blevet solgt til og anvendes i over 20 forskellige lande (3). Mange danske kommuner har valgt at arbejde med programmet, da Socialstyrelsen har støttet kommunerne i at arbejde med det, og kommunerne har fået betalt hele eller dele af deres uddannelse i DUÅ (4). Socialstyrelsen har tidligere haft ansvaret for DUÅ i Danmark, men dette ansvar er blevet overdraget til Center for ADHD.
En uddannelse til DUÅ-gruppeleder koster omkring 24.000 kr (4). Oveni dette kommer licenser og kursusmateriale, og den samlede pris vurderes således at ligge på omkring 35.000 kr (5). Læs eventuelt mere om økonomi i kilde 4. På trods af denne høje pris har Socialstyrelsen i en periode betalt store dele af oplæringen i DUÅ i de danske kommuner. Dette har man valgt at gøre ud fra en antagelse om, at oplæring i DUÅ medfører en lang række fordele for de familier, der deltager i kurserne. Socialstyrelsen har desuden haft en antagelse om, at DUÅ i det lange løb vil give overskud, da der er høje forventninger til, at kurserne blandt andet kan reducere frafald på uddannelser, reducere adfærdsproblemer og kriminel adfærd samt mindske udsatte unges forbrug af alkohol og stoffer.
Det fremgår blandt andet af denne model fra Socialstyrelsens hjemmeside:
Disse antagelser er baseret på Carolyn Webster-Strattons beskrivelser af effekten af De Utrolige År (DUÅ). På Socialstyrelsens hjemmeside er der lavet en gennemgang af forskning, som bakker op om modellen, som er vist ovenfor (10). I deres gennemgang af forskningen har de både fokus på Webster-Strattons egen forskning og forskning foretaget af uafhængige forskere. Socialstyrelsens side om forskning på området blev publiceret i 2013 og har derfor brugt en oversigtsartikel fra 2013 som gennemgående kilde (11). Siden er blevet opdateret i 2019, men resultaterne fra de nyere oversigtsartikler er ikke blevet skrevet ind på siden. De tidligere nævnte oversigtsartikler fra 2014, 2017 og 2018 (kilde 1, 2 og 9) når frem til knap så positive resultater for effekten af DUÅ, som nævnt i afsnittet om evidens. I oversigtsartiklen fra 2014 ses blandt andet kritisk på tidligere studiers fund af positive langtidseffekter, og der sættes spørgsmålstegn ved, om DUÅ fører til positive langtidseffekter (9). Hvis resultaterne fra de nyere oversigtsartikler medtages, er der svagere evidens for effekten af DUÅ, og de positive langtidseffekter kan betvivles. Der er dermed ikke overbevisende evidens for modellen fra Socialstyrelsens hjemmeside. Antagelsen om, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at uddanne DUÅ-gruppeledere kan derfor også betvivles.
Ikke desto mindre, er det denne optimistiske økonomiske analyse, som beslutningstagere i bl.a. kommunerne præsenteres for. På Center for ADHDs hjemmeside om DUÅ (12), beskrives det positive afkast for beslutningstagerne således:
“Den økonomiske analyse peger på, at en udgift på 30.000 kr. pr. barn i et De Utrolige År®-forløb giver et positivt afkast, også selvom det forudsættes, at kun 15 procent reelt vil opnå forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb. Den tidligere intensive forebyggelse kan give en samlet økonomisk nettoværdi på kr. 158.000,- pr. Barn.”
Det må formodes, at denne fremstilling af økonomien ved at indføre DUÅ, har været stærkt medvirkende til den støt voksende udbredelse af konceptet og kurserne.
Kilder:
- Leijten, P., Gardner, F., Landau, S., Harris, V., Mann, J., Hutchings, J., Beecham, J., Bonin, E. & Scott, S. (2018) Research Review: Harnessing the power of individual participant data in a meta-analysis of the benefits and harms of the Incredible Years parenting program. Journal of Child Psychology and Psychiatry 59:2 (2018), pp 99–109
- Murray, D., Lawrence, J. & LaForett, D. (2017). The Incredible Years® Programs for ADHD in Young Children: A Critical Review of the Evidence. Journal of Emotional and Behavioral Disorders 2017, 4 195–208 26
- http://www.incredibleyears.com/about/
- http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D8203E4E967C503CC1257ECA003D1D00?opendocument
- Aabro, C. (2016) Koncepter i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag
- https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder/dua/teori-og-metode
- Drugli, M. B., Larsson, B., Fossum, S., & Mørch, W. T. (2009). Five to-six-year outcome and its prediction for children with ODD/CD treated with parent training. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51(5), 559–566.
- Webster-Stratton, C., Rinaldi, J., & Reid, J. M. (2011). Long-term outcomes of Incredible Years parenting program: Predictors of adolescent adjustment. Child and Adolescent Mental Health, 16(1), 38–46.
- Pidano, A. & Allen, A. (2014). The Incredible Years Series: A Review of the Independent Research Base. Journal of Child and Family Studies. 24:1898–1916
- Socialstyrelsens hjemmeside: https://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/indsatser/de-utrolige-ar-foraeldreprogrammet-basic-forskole
- Menting et al. (2013). Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behavior: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review 2013; 33; pp.901-913
- https://adhdcenter.dk/til-beslutningstagere
Gennemgang og analyse af De Utrolige År er foretaget af psykolog Camilla Juhl Dorland fra foreningen Sovende Børn.
Gennemgang og analyse er sket som opfølgning på Undersøgelse af vejledning og praksis i Relation til børnesøvn og Søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne af Lassen, M.-S. & Bjørnfort, M.B. (2020), som påviste gennemgående vejledning i søvntræning i materiale udgivet af og/eller udleveret af offentlige myndigheder i forbindelse med vejledning af forældre.
De Utrolige År er et eksempel på et kursus rettet mod forældre, hvor søvntræning anbefales. Undersøgelse af vejledning og praksis i relation til børnesøvn og søvntræning i Danmark, Grønland og Færøerne er udgivet på denne hjemmeside og kan læses via menupunkterne øverst på denne side.