Gennemgang af kommunale hjemmesider, pjecer og kommuners henvisninger til andre kilder
Indhold på denne side:
I forbindelse med vores undersøgelse har vi kigget på, hvilken vejledning forældre kan møde på sundhedsplejernes hjemmesider og egne pjecer eller pjecer fra andre kilder, som udleveres af de enkelte kommuner, samt ved at følge kommunernes henvisninger og links til andre kilder.
Vi har sendt en anmodning om Aktindsigt ud til Sundhedsplejen i Danmarks 98 kommuner, hvor vi bl.a.spurgte dem:
“Har xxx kommune nogen officielle anbefalinger omkring små børns søvn? I givet fald bedes link sættes ind i jeres svarmail eller indscannet materiale vedhæftes.”
Vi har samtidig gennemgået alle hjemmesider for Sundhedsplejen i Danmarks 98 kommuner. Gennemgangen er foretaget i august 2020. Dette er knap et år efter, at vi sendte en anmodning om aktindsigt ud, hvilket betyder, at kommunerne har haft mulighed for at ændre på hjemmesiderne og den information, der har ligget på dem omkring børns søvn, siden vores første henvendelse til dem.
3 kommuner har i løbet af denne periode fjernet Liberos folder Det lille barns søvn [1, 2, 3] (som indeholder vejledning i Cry it out-søvntræning med ignorering af barnets gråd) fra deres hjemmeside, hvilket kunne tolkes som tegn på at snak om og fokus på det problematiske i søvntræning betyder, at kommunerne opdaterer deres materialer.
Vi har set på, om hjemmesiderne havde noget på skrift omkring søvn, som vi ikke havde modtaget i forbindelse med aktindsigten, og om de linker til hjemmesider eller pjecer/bøger, der omtaler søvn.
Pjecerne fra både aktindsigt og besøg på hjemmesiderne er blevet læst og vurderet ift om de giver information, der er i overensstemmelse med forskningen på området.
Det tilgængelige materiale, vi har gennemgået, handler både om konkrete vejledninger, hvor stort et søvnbehov barnet har ud fra dets specifikke alder, vejledninger i at forebygge Vuggedød samt overordnede og mere specifikke vejledninger i, hvordan man kan håndtere barnets søvn.
I gennemgangen har vi vurderet, om materialet er klart og tydeligt i sine formuleringer – herunder om materialet har vejledning, der står i kontrast til grundforskningen i børns udvikling i forhold til behov for Sensitiv respons og tæt kontakt med deres forældre eller primære omsorgspersoner.
Definition på søvntræning
Vi definerer søvntræning således:
- Vejledning i at barnet gerne må pjevse, være ked af det eller græde, uden at man skal reagere på det, men i stedet fortsætte putningen af barnet
(Eksempelvis at barnet græder voldsomt i forbindelse med at det puttes i barnevognen og man triller videre – i modsætning til at tage barnet op og berolige det og prøve igen, når barnet kan lægges uden gråd) - Vejledning i at gå fra et barn der er puttet, selvom barnet pjevser, er ked af det eller græder
(Som eksempel kan nævnes at putte barnet i sengen, sige godnat og gå, trods barnet græder eller kalder – i modsætning til at blive hos barnet og tilbyde trøst og beroligelse) - Vejledning i forsinket eller minimeret respons i forbindelse med putning af barnet, forstået som at man bevidst venter med at reagere på barnets signaler eller giver mindre reaktion end barnets signaler kalder på.
(Som eksempel kan nævnes at lade barnet græde lidt og dernæst sige shyyy – i modsætning til at reagere med det samme og tilbyde fysisk kontakt.) - Vejledning i afvisning eller ignorering af verbal og nonverbal kontakt, trods barnet er kontaktsøgende i forbindelse med putning af barnet
(Som eksempel kan nævnes at putte barnet i sengen og sidde ved siden af sengen uden at reagere på barnets tiltale, forsøg på øjenkontakt og rækken ud efter fysisk kontakt – i modsætning til at reagere på barnets kontaktforsøg) - Vejledning i at forlade barnet for at få det til at følge en anvisning i forbindelse med putning
(Som eksempel kan nævnes at forlade barnet i sengen og fortælle barnet at man går fra det, hvis ikke det vil putte sig)
I den følgende tekst benytter vi derudover begrebet “cry it out-søvntræning” (CIO), som er den form for søvntræning, der anviser forældrene i at forlade og/eller ignorere barnet, selvom det græder, skriger, kalder eller på anden vis forsøger at opnå kontakt, når det er puttet. Forældrene kan enten ignorere barnet i kortere eller længere Intervaller eller på ubestemt tid.
Bemærk: Dette er en opsummerende tekst med kommentarer og eksempler.
Den fulde gennemgang af kommunernes materiale kan ses her:
Hvad sundhedsplejerskerne linker til på deres hjemmesider
Sundhedsplejerskernes information om søvn på hjemmesider og i pjecer
Sundhedsplejens egne fortolkninger af Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Alle sundhedsplejersker i de danske kommuner samt Grønland og Færøerne, er pålagt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger.
Det fremgår dog klart af det gennemgåede materiale, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner tolker Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger. Det samme gør sig gældende hos de enkelte sundhedsplejersker, som påvist i spørgeskemaet til forældre.
Variationen i pjecerne der er udarbejdet, udleveret eller henvises til af de enkelte kommuner, er ganske stor og virker vilkårlig og inkonsekvent. Nogle skriver f.eks, at barnet ikke må vækkes fra lur, fordi god dagssøvn giver god aften/nattesøvn, mens andre skriver, at barnets lur kan afkortes for at opnå nemmere aftenputning, eftersom luren kan påvirke barnets aften/nattesøvn negativt.
Nogle pjecer skriver, at barnets gråd er tegn på et behov for omsorg og kontakt, mens andre skriver at barnets gråd er udtryk for “protest”. Sidstnævnte skaber en fortælling om, at gråden alene handler om “modvilje”. Dette uddybes med instrukser om, at forældrene skal være “tydelige” i deres grænsesætning, og at børn, hvis forældre er tydelige og beslutsomme, nemmere falder i søvn. Dette giver en opfattelse af, at barnets protester er irrelevante, kan ignoreres og at putningen stadig bør gennemføres.
Vi vurderer at indholdet i kommunernes pjecer er baseret mere på kultur, personlige erfaringer og holdninger, end på den anerkendte viden om barnets behov og udvikling.
Der henvises i mange kommuner til Sundhedsstyrelsen publikationer, men kommunens eget materiale bryder i adskillige tilfælde med vejledningen fra Sundhedsstyrelsen.
Sparsom tilgængelig litteratur om børns søvn
Odense kommune har udarbejdet et 20-siders dokument for at kvalitetssikre vejledningen i børns søvn. Her skriver de:
“Indledning
Dette dokument indeholder retningsgivende anvisninger for vejledningen i børns søvn. Dokumentet er udarbejdet af en lille arbejdsgruppe bestående af 4 sundhedsplejersker fra Odense Kommunes sundhedstjeneste. Dokumentet er udarbejdet med udgangspunkt i den sparsomme tilgængelige litteratur på området (se referencelisten) i kombination med sundhedsplejerskernes faglige viden og erfaring.
Formål
Formålet med at udarbejde dette dokument er, at ydelsen er kvalitetssikret, således at man som borger får råd og vejledning omkring børns søvn, der er baseret på faglig ekspertise og tilgængelig videnskabelig baseret viden. Desuden skal vejledningen være individuelt og situationsbestemt tilpasset.”
Kilde: Dokumentet “Odense-3.2.7.1 Vejledning i børns søvn”, modtaget i forbindelse med aktindsigt, 2019
Det er værd at bemærke, at Odense kommune, som ifølge vores oplysninger er den kommune, der har udarbejdet det mest udførlige dokument om børns søvn, henviser til “den sparsomme tilgængelige litteratur” på området.
I referencelisten fra Odense kommunes dokument fremgår alene udgivelser på dansk, og al litteratur er fra 2002-2010, med undtagelse af Sundhedsstyrelsens udgivelse Sunde Børn [4] og en henvisning til Sundhedsplejersken.dk (ikke offentlig støttet hjemmeside), som naturligvis har nyere materiale.
Hos Odense kommune, såvel som hos de øvrige danske kommuner, finder vi ikke henvisninger til den brede vifte af litteratur om børns søvn, både i form af konkrete studier, men også gennemgange fra førende fagpersoner i ind- og udland. Disse findes dog ikke på dansk og vi spekulerer på, om dette kan være en mulig årsag til, at der ikke rådgives bredere.
Det er vores opfattelse, at der muligvis i kommunerne mangler ressourcer til at sætte sig grundigt ind i emnet søvn. Særligt lader det til at være en stor barriere, at størstedelen af den opdaterede, tilgængelige viden er på engelsk. Dette leder os tilbage til nødvendigheden af, at Sundhedsstyrelsens publikationer giver den påkrævede information.
Giver mangel på egen vejledning henvisninger til private erhvervsdrivende?
Der er meget lidt vejledning på kommunernes hjemmesider om barnets søvn, men en del henvisninger til andet materiale. Dette materiale er både fra offentlige sider og fra private erhvervsdrivende.
Vi vurderer, at sundhedsplejen laver en blåstempling af det materiale, de henviser til, og at materialet derfor som minimum bør følge Sundhedsstyrelsens vejledninger.
Se gennemgang af Sundhedsstyrelsens vejledning her
Det er problematisk, at der henvises til private erhvervsdrivende, da forældre her kan blive mødt med reklamer målrettet børnefamilier og vejledningen desuden kan tænkes at være påvirket af økonomiske interesser.
Det er også problematisk, at en kommunal instans har behov for at henvise til private erhvervsdrivende – burde Sundhedsstyrelsen ikke have eget materiale til at vejlede borgerne i denne sårbare periode af deres liv?
Mange kommuner har ikke overblik over egen vejledning
I anmodningen om aktindsigt spurgte vi kommunerne, om de havde henvist til og anbefalet søvntræningsmetoder fra blandt andet bogen Godnat og Sov Godt på hjemmesiden i perioden 2017 til august 2019.
Aarhus kommune har frem til September 2018 henvist til Godnat og Sov Godt [5] på deres hjemmeside, men oplyser ikke dette i aktindsigten. Vi har denne info fra korrespondance med kommunen i November 2018, samt egne screenshots fra 2017.
(Vi har i mailkorrespondancen med Aarhus kommune oplyst dem om, at vi ville offentliggøre korrespondancen.)
Citat fra mail fra Aarhus kommune, sendt til Mette-Sophie Lassen i november 2018:
“Denne side (hjemmesiden, red.) er senest revideret i september måned i år og reflekterer nu den vejledning, der har været givet gennem mange år. På denne side finder man ikke en anbefaling af bogen ”Godnat og sov godt”. Tidligere har denne bog være nævnt som 1 af flere referencer omkring metoder til at lære børn at falde i søvn. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside, med nyeste faglige viden og denne tidligere udgave af hjemmesiden kan vi ikke stå inde for – derfor har vi også ændret referencerne på hjemmesiden.”
Fra samme mail får vi yderligere denne information:
“Det kan ikke anbefales, at et barn på ½ år skal græde sig ulykkeligt i søvn og føle sig forladt, hvorimod det kan være helt i orden, at et barn kortvarigt kan græde, hvorefter mor eller far efter kort tid går tilbage til barnet for at vise det, at de er der for at hjælpe og støtte.”
Dette er en beskrivelse af forsinket respons, som kendetegnet ved cry it out-søvntræning – og som er en del af tilgangen i Godnat og Sov Godt.
Hjemmesiden er således opdateret i September 2018, hvormed henvisningerne til Godnat og Sov Godt har været på hjemmesiden i 2017 og indtil September 2018.
Henvisningerne er nu fjernet, mens lignende fremgangsmåde stadig benyttes og derudover beskrives på hjemmesiden, som illustreret i eksemplerne længere nede i denne tekst.
I anmodningen om aktindsigt samt forespørgsler udsendt til sundhedsplejen i de 98 danske kommuner, spurgte vi specifikt ind til, om de havde henvist til eller anbefalet Liberos folder “Det lille barns søvn” på enten hjemmesiden eller i trykt informationsmateriale som fx pjecer eller flyers. Liberos folder anbefaler søvntræning med Kontrolleret gråd/cry it out søvntræning. Vi fik svar fra alle 98 kommuner, men kun 6 kommuner (A) svarede bekræftende på dette.
I svarene fra spørgeskemaet for børn født i samme periode (2017-2019) tegnede der sig et andet billede. Her svarede forældre fra yderligere 26 kommuner, at deres sundhedsplejerske havde anbefalet dem denne pjece, og antallet går op til 28, når vi inkluderer kommuner (B), hvor vi fandt ”Det lille barns søvn” på sundhedsplejens hjemmeside, på trods af at have fået oplyst det modsatte fra kommunen selv. Med andre ord kan vi konstatere, at mindst 30% (28 ud af 92) af kommuner, der tror, at de ikke har anbefalet pjecen, eller ikke ved om de gør, faktisk gør det. Sammenlagt er det over ⅓ af alle kommuner (34 i alt) som har fået anbefalet “Det lille barns søvn” (C). Dertil kommer Færøerne, hvor Liberos folder også er blevet anbefalet.
Gennemgående fokus i vejledningerne
Overordnet ser vi, at kommunernes materiale har samme fokus, som vi også har bemærket i andet skriftligt materiale igennem hele vores undersøgelse omkring børns søvn.
Disse er:
- Det beskrives som vigtigt, at barnet lærer at falde i søvn alene, uden eller med ganske lidt hjælp.
Det angives ikke, hvorfor dette er vigtigt, udover at der henvises til, at det kan blive “en vane” der omtales som problematisk. Der omtales intet alternativ, såfremt forældrene ikke føler denne tilgang passer til deres barn eller familie. - Det beskrives som vigtigt, at barnet allerede fra 4-måneders alderen ikke falder i søvn ved bryst eller flaske, da dette vil besværliggøre, at barnet lærer at falde i søvn alene og forstyrrer barnets søvn om natten.
Både amning og madning med flaske reduceres til alene at handle om barnets fysiske behov for mad fra 6 måneders alderen, hvor natamningen også skal udfases.
Der er ingen beskrivelse af, hvordan barnet oplever denne forældrestyrede reducering af adgangen til mad, hvordan denne tilgang påvirker amningen, om barnets forhold til madning nu og senere påvirkes, eller hvordan det påvirker barnets eller forældrenes tilgang til spise- og madvaner i øvrigt. - Det beskrives som vigtigt at afvente med at reagere på barnets pjevs eller gråd med henvisning til, at barnet måske vil berolige sig selv – og at man, hvis man reagerer, skal forsøge sig med så lidt kontakt og hjælp som muligt, startende med rolig tale, først herefter ae barnet eller tilbyde anden hjælp, og at dette kun skal være kortvarigt.
Teksterne angiver, at såfremt barnet græder meget, bør det trøstes, men da med mindst mulig hjælp og forsøg på at stoppe denne hjælp hurtigt igen
Det angives ikke, hvordan dette vil påvirke barnets Tilknytning, og der gives ikke noget alternativ, såfremt forældre ikke føler denne håndtering passer til deres forældrestil. - Der er beskrivelser af, hvordan det er vigtigt at barnet er trygt.
Denne “tryghed” kan opnås ved at forældrene jævnligt går ind til det utilfredse eller grædende barn, så barnet ved, at forældrene er der, eller ved at forældre kan høres, mens barnet er utilfreds.
Der er samtidig beskrivelser af, at det lille barn ikke har nogen veludviklet tidsfornemmelse, og endnu ikke kan forestille sig at forældrene stadig er der, når det ikke kan se dem. - Det beskrives som normalt at barnet “protesterer” ved putning, og at dette ikke bør give anledning til ændring af fremgangsmåden, samt at man roligt kan forlade barnet i kortere eller længere tidsrum.
Det beskrives som vigtigt at forældrene er “tydelige” og holder fast i deres beslutning om at putte barnet, når først putningen er startet.
Denne beskrivelse indgår i vejledningen om at vurdere barnets gråd og kun reagere, hvis barnets gråd signalerer et reelt behov for trøst, som f.eks hvis barnet græder meget, har grædt længe eller er syg.
Der er ingen beskrivelse af, hvordan dette påvirker forældre-barn relationen og inddrager ikke barnets perspektiv, trods dette står i kontrast til anerkendt viden om barnet behov for sensitiv respons.
Kommunernes vejledninger i søvn indeholder vejledning i søvntræning
Flere kommuner har vejledning i søvntræning på egen hjemmeside, i egen eller ekstern pjece eller via links til ekstern information.
søvntræningen beskrives enten overordnet eller med detaljeret “opskrift” på, hvordan dette gennemføres. Der er intet alternativ til søvntræningen, og forældrene instrueres i at “være tydelige”, prøve metoden en til flere uger og beslutte sig for at gennemføre træningen.
Der lægges vægt på at vedholdenhed og beslutsomhed er vigtigt – at når forældrene udviser beslutsomhed, så vil barnet nemmere acceptere ændringerne.
Eksempler:
Citat fra Hørsholm kommunes pjece “Barnets søvn 8-10 mdr alderen”
“Omkring 8-10 måneders alderen udvikler barnet sig rigtig meget, og det giver uro ved sengetid. Barnet forstår ikke, hvor du går hen, når du går ud af værelset, det kan ikke forholde sig til, at du er i stuen ved siden af.
Her er ekstra stort behov for tryghed og nærhed.
(…)
Barnet skal puttes kærligt og nænsomt med et tilbagevendende ritual f.eks. sang, kigge bog, kysse bamser o.s.v. og gerne med et sovedyr, før man går ud af værelset.
Når barnet græder skal man vende tilbage, og putte igen med en tydelig men kærlig attitude der siger; God nat og sov godt.
Vær ikke væk mere end 3 minutter ad gangen, hvis dit barn græder.
Man skal blive ved at vende tilbage med mellemrum, til barnet sover. Barnet skal vide I er der og passer på det.”
Her ser vi instruks i at putte barnet, vende tilbage hvis barnet græder og putte barnet igen med et “Godnat og Sov Godt” og så gå igen. Forældrene instrueres i, at det er fint at blive væk i op til 3 min hvis barnet græder.
Dette er en helt klassisk form for kontrolleret gråd/cry it out-søvntræning.
Citat fra Vejen Kommunes pjece Den lille søvnhåndbog
“”Søvn kuren” – til det lidt større barn (1-6 år)
- Sluk lyset, gå ud af rummet, sæt evt. døren på klem. Vær i nærheden af rummet, larm lidt/læg tøj sammen eller lign.
- Vurder dit barns uro/ gråd og gå først ind til dit barn lige inden du fornemmer, at det bliver for frustreret til, at det kan falde til ro. (tidsrummet kan variere meget fra sek. til min.)
- Trøst barnet, men bliv i rummet.
- Put nu igen dit barn venligt og kærligt, men bestemt
- Tal beroligende til dit barn, så det føler sig set og hørt => det føler sig trygt
- Dette gentages indtil barnet sover trygt og roligt.
- Vær tålmodig, fortsæt DET VIRKER, men ikke på 2 dage der kan gå uger…..
Men det skal nok virke.”
Her beskrives, at forældrene skal slukket lyset og gå, at forældrene skal forsinke deres reaktion på barnets uro eller gråd og at forældrene derefter skal trøste og blive i rummet – og gentage indtil barnet sover.
Barnet nægtes her omsorg, indtil det er vældig oprevet, hvorefter det får trøst. Dette fortsættes potentielt i flere uger.
Dette er ligeledes kontrolleret gråd/cry it out-søvntræning.
Citat fra Viborg Kommunes pjece Forskellige metoder til at få jeres barn til at sove
“Den ene præsenteres som meget nænsom, hvor man gerne helt undgår, at barnet græder. Den anden er en skemalagt intervalmetode, hvor barnet skal lære at falde i søvn på egen hånd.
Nedenstående er vores bud på to metoder, I kan lade jer inspirere af:
- Gå ud af værelset, inden jeres barn sover. Hvis barnet græder – gå ind og vis at I er der. Trøst barnet, mens det ligger i sengen, put dynen om barnet og sig: ”du skal sove nu, godnat”. Gå ud igen. Fortsæt på samme måde, indtil barnet falder i søvn. Vær rolig og overbevisende.
- Hvis I ikke bryder jer om at forlade barnet, så prøv at en af jer sætter sig på en stol fx i døråbningen, med ansigtet væk fra barnet, mens I er optaget af noget andet som et blad eller en bog. Barnet kan dermed se jer, og samtidig se, at der ikke sker noget spændende. Til sidst vil det lægge sig ned og falde i søvn.”
Her beskrives to metoder; én der betegnes som nænsom, og en der betegnes som skemalagt.
Den skemalagte metode følger muligvis en helt klassisk form for kontrolleret gråd/cry it out-søvntræning. Det fremgår dog ikke klart, om forældrene forlader barnet imens det græder.
Den nænsomme beskriver, at man skal blive hos barnet, men sidde med ryggen til og lave noget andet – og altså ignorere barnet. Samtidig beskriver denne, at man undgår, at barnet græder. Det må dog anses for ganske usandsynligt, at alle børn vil putte sig og sove alene, fordi forælderen sidder i rummet uden at reagere på barnets kontaktforsøg.
At sidde med ryggen til barnet og ignorere det, kan ikke sidestilles med trøst, omsorg eller tryghedsskabende adfærd, hvilket derfor også kategoriserer denne tilgang som søvntræning.
Aarhus kommune har en næsten enslydende beskrivelse på deres hjemmeside.
Under afsnittet “Sådan gør du” på hjemmesiden “Hjælp, mit barn vil ikke sove”:
Citat:
“Har dit barn svært ved at falde i søvn, kan du prøve en af nedenstående metoder:
- Gå ud af værelset, inden dit barn sover helt. Hvis dit barn græder, så gå ind og vis, at du er der. Trøst dit barn, imens det ligger i sengen, og put dynen om barnet. Sig ”Du skal sove nu, godnat”. Gå ud igen. Fortsæt på samme måde, indtil dit barn falder i søvn. Vær rolig og kærligt overbevisende, så barnet ikke føler sig forladt eller bange.
- Hvis du ikke bryder dig om at forlade dit barn, så prøv at stå i døråbningen med ansigtet væk fra barnet. Du kan lave andre ting imens – lægge tøj sammen, læse eller andet, hvor du ikke har opmærksomheden på dit barn. Dit barn kan se dig og samtidig se, at der ikke sker noget spændende.
Det kan tage op til en 1 uge, før dit barn vender[sic] sig til de nye søvnrutiner. Vær tydelig og vedholdende. Fungerer metoden ikke, efter du har prøvet den af i en uges tid, så prøv en anden. Det vigtigste:
- Metoden, du vælger skal føles rigtig.
- Hold dig til én metode ad gangen.”
Vores vurdering af det gennemgåede materiale
Efter denne gennemgang kan vi konkludere, at den vejledning forældre kan finde om børns søvn på den enkelte kommunale sundhedsplejes hjemmeside, i kommunens egne pjecer og materiale som kommunen udleverer og henviser til, i flere tilfælde opfylder vores definition på søvntræning.
Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der fra kommunens sundhedsplejersker findes eller henvises til vejledning, der er i skarp kontrast til sensitiv respons på barnets signaler, der som bekendt danner grundlaget for en en tryg tilknytning.
Sensitiv respons vil sige at reagere følelsesmæssigt passende til barnets signaler, så barnet føler sig mødt i sine følelser. Dette danner grundlaget for barnets udvikling af en tryg tilknytning, og det er denne trygge tilknytning, som gør barnet i stand til at forstå sig selv, andre og verden, og at udvikle sig optimalt op igennem barndommen. Den trygge tilknytning bliver barnets udgangspunkt for mødet med verden og alle senere relationer til andre mennesker. Det er derfor yderst nødvendigt at holde sig dette for øje, når man vejleder forældre i omsorgen for og omgangen med barnet.
Den kommunale sundhedspleje bør i alle henseender anvise forældre i at Afstemme sig og anvende sensitiv respons i kontakten med barnet.
Vi ser i vores gennemgang søvntræning præsenteret som en social- og sundhedsfaglig accepteret tilgang med fravær af alternative muligheder. Derimod positionerer materialet søvntræning som “måden”, man lærer sit barn at sove.
Dette er en ganske snæver ramme, som efterlader forældrene i en situation, hvor de ikke kan få hjælp til deres barns søvn, såfremt de ikke ønsker at benytte denne tilgang.
Forældre, som ikke finder denne tilgang passende for deres familie, kan efterlades med følelser af at gøre noget forkert ved at gå imod vejledningen. En del forældre fra spørgeskemaundersøgelsen beskriver da også, hvordan de føler sig pressede af vejledningen og de sundhedsfaglige, som giver vejledningen.
De sundhedsfaglige, som skal støtte og hjælpe forældrene, kan dermed blive kilde til usikkerhed i stedet for at være den tillidsvækkende fagperson, forældrene kan gå til, når de har brug for hjælp til at navigere i den nye tilværelse som forælder.
På baggrund af sundhedsplejerskernes troværdighed må det antages, at det er yderst sandsynligt at forældre og fagpersoner (eksempelvis pædagogisk personale eller PPR medarbejdere) vil læse materialet fra sundhedsplejerskerne og tage vejledningen til sig.
Gennemgangen af hver enkelt kommunes materiale kan ses her:
Hvad sundhedsplejerskerne linker til på deres hjemmesider
Sundhedsplejerskernes information om søvn på hjemmesider og i pjecer
Kilder
- Hejgaard, V., Sørensen, L. & Rode, U. (2004). Det lille barns søvn. Libero
- Hejgaard, V., Sørensen, L. & Rode, U. (2007). Det lille barns søvn. Libero
- Hejgaard, V., Sørensen, L. & Rode, U. (2012). Det lille barns søvn. Libero
- Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år, 22. udgave (2019). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Sunde-boern-til-foraeldre-med-boern-i-alderen-0-2-aar
- Estivill, E. & de Béjar, S. (2000). Godnat og Sov Godt. Borgen (Senere udgaver Gyldendal)
Referencer til kommuner
(A) Haderslev, Kalundborg, Køge, Odsherred, Samsø og Aalborg
(B) Furesø og Greve
(C) Aalborg, Aarhus, Allerød, Esbjerg, Faxe, Furesø, Gladsaxe, Greve, Haderslev, Herning, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, København, Køge, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs, Odder, Odsherred, Randers, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Sorø, Svendborg, Tønder, Viborg