Derfor bør cry it out-søvntræning (CIO) frarådes

Der findes studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke er skadeligt for barnets udvikling og tilknytning. Det er dog vigtigt at påpege, at flere af disse studier har en række alvorlige metodiske svagheder. Nogle studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen, har for eksempel ikke gjort brug af objektive målinger af tilknytning. To studier [7, 8] konkluderer, at cry it out-søvntræning ligefrem kan have en positiv effekt på tilknytningen. I disse studier er der dog brugt en forældrerapporteret måling af tilknytning, hvilket kan give andre resultater end objektive målinger. Der er ligeledes brugt forældrerapporterede målinger af søvn, og disse målinger viser, at der er sket en reduktion i signaladfærd om natten. Forældrene i studierne kunne tænkes at have fået et mere positivt syn på deres barn og relationen til barnet som følge af, at barnet er stoppet med at vække dem om natten, og dette kan være en mulig årsag til, at de forældrerapporterede målinger af tilknytning tyder på, at der er sket en forbedring af tilknytningen.

Et studie af Gradisar et al. (2016) [9] konkluderer ligeledes, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen. I dette studie er der gjort brug af objektive målinger af tilknytning. Studiet fandt ingen forskel på tilknytning i interventionsgruppen og kontrolgruppen et år efter interventionen. Studiet har dog nogle begrænsninger. Der var kun 14 deltagere i hver gruppe, og forældrene kunne vælge at skifte gruppe undervejs. To familier benyttede sig af denne mulighed. Der blev desuden ikke kontrolleret for, hvordan kontrolgruppen håndterede børnenes søvn, og familierne i kontrolgruppen kan dermed have valgt at afprøve en form for cry it out-søvntræning på egen hånd. 

Der er tale om få studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen. Denne konklusion står i skarp kontrast til grundforskning i tilknytning, som har vist en tydelig sammenhæng mellem sensitiv respons og tilknytning. 

Der findes kun få studier, som har undersøgt børnenes trivsel på længere sigt. Et RCT-studie af Lam, Hiscock og Wake (2003) fandt, at der tre år efter en intervention med cry it out-søvntræning ikke var forskel på børn i interventionsgruppen og kontrolgruppen med hensyn til internaliserende og eksternaliserende adfærd [12]. Et RCT-studie af Price, Wake, Okoumunne og Hiscock (2012) fandt ligeledes, at der fem år efter en intervention med cry it out-søvntræning ikke var forskel på emotionelle og adfærdsmæssige problemer hos børnene i interventionsgruppen og kontrolgruppen [18]. Studiet af Price et al. (2012) er dog blevet kritiseret for manglende kontrol af, hvordan interventionsgruppen og kontrolgruppen reelt håndterede børnenes søvn. Interventionsgruppen havde blot modtaget undervisning i, hvordan man bruger cry it out-søvntræning, men i analysen blev der ikke taget højde for, hvorvidt forældrene havde benyttet metoden eller ej. Forældrene i kontrolgruppen kan desuden have valgt at benytte cry it out-søvntræning på egen hånd, så det vides ikke, om der reelt var forskel på håndteringen af børnenes søvn i de to grupper.

Studierne af Lam et al. (2003) og Price et al., (2012) [12, 18] bruges af nogle til at konkludere, at cry it out-søvntræning ikke er skadeligt for børns udvikling. Denne konklusion bygger dog på et meget spinkelt grundlag, og den står i kontrast til, hvad man ellers ved om børns udvikling. Grundforskning i udviklingspsykologi har vist en positiv sammenhæng mellem sensitiv respons og barnets udvikling. Sensitiv respons fører for eksempel til bedre emotionsregulering, bedre sociale kompetencer og færre adfærdsmæssige problemer [5, 13]. Interventioner som cry it out-søvntræning fører til lavere grad af sensitiv respons, og det kan dermed risikere at skade barnets udvikling.