Kort overblik:

  • Gråd er spædbarnets måde at kommunikere på, og det signalerer et behov, som der skal tages hånd om
  • Babyer og småbørn er afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, da de ikke er i stand til at berolige sig selv
  • Sensitiv respons på barnets signaler er en af de vigtigste faktorer for dannelse af en tryg tilknytning, særligt når det handler om barnets gråd og andre udtryk for ubehag
  • Tryg tilknytning er en af de absolut vigtigste faktorer i forhold til barnets sunde udvikling 
  • Tryg tilknytning kan ses som en form for modstandsdygtighed i forhold til at kunne magte kriser, traumer osv. senere i livet og har betydning for, hvordan barnet senere i livet regulerer sig selv, hvilke måder det har at berolige sig på, når det kommer i ubalance – når livet byder sorg, smerte eller uro
  • Periodisk ignorering af barnets gråd kan risikere at skade tilknytningen
  • Ved objektive målinger af barnets søvn findes ingen positiv effekt af søvntræning, hverken på antallet af natopvågninger eller den samlede mængde søvn
  • Få studier konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen – en konklusion som står i skarp kontrast til grundforskning i tilknytning, som har vist en tydelig sammenhæng mellem sensitiv respons og tilknytning
  • 723 danske psykologer skrev i 2019 under på et åbent brev om, at cry it out-søvntræning, også kaldet “godnat og sov godt”-metoden bør frarådes, da sådanne metoder kan risikere at skade tilknytningen og barnets udvikling. Dette synspunkt deles af en bred vifte af udenlandske forskere, antropologer, psykologer mm.

Cry it out-søvntræning kan medføre en række risikofaktorer for barnet. En af de største bekymringer er barnets tilknytning til forældrene. Forskning i tilknytningsteori har vist, at sensitiv respons på barnets signaler er en af de vigtigste faktorer for dannelse af en tryg tilknytning. Især respons på barnets gråd og andre udtryk for ubehag har vist sig at have betydning for tilknytningen [5, 13, 15]. Barnet har behov for tilgængelige voksne i alle døgnets timer. Når barnet vågner om natten, har det lige så meget behov for sensitiv respons som om dagen. Et studie fandt for eksempel en sammenhæng mellem sensitiv respons om natten og tryg tilknytning [11]. Babyer, der aldrig eller kun af og til blev trøstet om natten, havde større risiko for utryg tilknytning. Periodisk ignorering af barnets gråd kan dermed risikere at skade tilknytningen.

Definition på ‘Cry it out’

Cry it out (CIO) defineres som vejledning, der anviser forældrene i at forlade barnet, selvom det græder eller skriger, når det er puttet. Barnets gråd og/eller skrig ignoreres. Forældrene kan enten ignorere barnet i kortere eller længere intervaller eller på ubestemt tid. Kriterierne for cry it out opfyldes også, såfremt forældrene bliver i rummet med barnet, men afviser eller ignorerer barnets kontaktforsøg, enten konsekvent eller i intervaller.

I højrisikofamilier, hvor forældrene har få ressourcer, er der større risiko for utryg tilknytning [1]. Dette kan blandt andet skyldes, at forældrene udviser lavere grad af sensitiv respons. Interventioner, som stiler imod at øge forældres sensitive respons, har vist sig at øge sandsynligheden for, at der dannes en tryg tilknytning [1]. Dette understreger vigtigheden af at støtte forældre i at være sensitive og tilgængelige for deres barn. Hvis forældre derimod opfordres til at ignorere deres barns signaler, når barnet skal sove, kan det risikere at skade tilknytningen. Når forældre bliver opfordret til at være mindre tilgængelige for deres barn ved sengetid, kan man også risikere, at det påvirker deres generelle tilgang til barnet. Hvis fagfolk siger til forældre, at de med fordel kan ignorere deres barns gråd eller vente et stykke tid, før de reagerer på barnets gråd, når barnet skal sove, så kan man risikere, at denne tilgang bliver en del af forældrenes generelle tilgang til barnet.  

Babyer og småbørn er afhængige af trøst og omsorg fra deres forældre, da de ikke er i stand til at berolige sig selv [2]. Nogle forældrehåndbøger opfordrer forældre til at lade deres barn græde med påstand om, at dette vil lære barnet at berolige sig selv. Forskning viser dog tydeligt, at dette ikke er korrekt. Udvikling af evnen til selvregulering sker i samspil med sensitive omsorgspersoner, som reagerer på barnets emotionelle signaler og hjælper barnet med at regulere sine følelser. Høj grad af sensitiv respons fører til bedre evne til selvregulering [5]. Hvis en baby eller et barn derimod gentagne gange overlades til sig selv med svære følelser, kan det svække udviklingen af selvregulering [5].

Cry it out-søvntræning medfører desuden ofte, at barnet skal sove alene, hvilket øger risikoen for vuggedød hos børn, som er under et år gamle [3, 4]. Det er sikrest for babyen at sove i samme rum som sine forældre, og det gør det også lettere at amme barnet [16]. Under cry it out-søvntræning skal mødre afholde sig fra at amme barnet i søvn og begrænse eller helt stoppe adgangen til brystet om natten. Dette kan få negative konsekvenser for ammeforløbet, og det kan risikere at føre til, at amningen helt ophører [6].

Der er ikke overbevisende evidens for effekt af søvntræning på barnets søvn. Nogle studier tyder på positiv effekt på barnets søvn [17]. Der er dog tale om forældrerapporterede studier. Nogle nyere studier har inkluderet objektive målinger af barnet søvn (aktigrafi og videoovervågning). Ved objektive målinger af barnets søvn findes ingen positiv effekt, hverken på antallet af natopvågninger eller den samlede mængde søvn [9, 10, 19].

Problemer med forskning på området

Der findes studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke er skadeligt for barnets udvikling og tilknytning. Det er dog vigtigt at påpege, at flere af disse studier har en række alvorlige metodiske svagheder. Nogle studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen, har for eksempel ikke gjort brug af objektive målinger af tilknytning. To studier [7, 8] konkluderer, at cry it out-søvntræning ligefrem kan have en positiv effekt på tilknytningen. I disse studier er der dog brugt en forældrerapporteret måling af tilknytning, hvilket kan give andre resultater end objektive målinger. Der er ligeledes brugt forældrerapporterede målinger af søvn, og disse målinger viser, at der er sket en reduktion i signaladfærd om natten. Forældrene i studierne kunne tænkes at have fået et mere positivt syn på deres barn og relationen til barnet som følge af, at barnet er stoppet med at vække dem om natten, og dette kan være en mulig årsag til, at de forældrerapporterede målinger af tilknytning tyder på, at der er sket en forbedring af tilknytningen.

Et studie af Gradisar et al. (2016) [9] konkluderer ligeledes, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen. I dette studie er der gjort brug af objektive målinger af tilknytning. Studiet fandt ingen forskel på tilknytning i interventionsgruppen og kontrolgruppen et år efter interventionen. Studiet har dog nogle begrænsninger. Der var kun 14 deltagere i hver gruppe, og forældrene kunne vælge at skifte gruppe undervejs. To familier benyttede sig af denne mulighed. Der blev desuden ikke kontrolleret for, hvordan kontrolgruppen håndterede børnenes søvn, og familierne i kontrolgruppen kan dermed have valgt at afprøve en form for cry it out-søvntræning på egen hånd. 

Der er tale om få studier, som konkluderer, at cry it out-søvntræning ikke skader tilknytningen. Denne konklusion står i skarp kontrast til grundforskning i tilknytning, som har vist en tydelig sammenhæng mellem sensitiv respons og tilknytning. 

Der findes kun få studier, som har undersøgt børnenes trivsel på længere sigt. Et RCT-studie af Lam, Hiscock og Wake (2003) fandt, at der tre år efter en intervention med cry it out-søvntræning ikke var forskel på børn i interventionsgruppen og kontrolgruppen med hensyn til internaliserende og eksternaliserende adfærd [12]. Et RCT-studie af Price, Wake, Okoumunne og Hiscock (2012) fandt ligeledes, at der fem år efter en intervention med cry it out-søvntræning ikke var forskel på emotionelle og adfærdsmæssige problemer hos børnene i interventionsgruppen og kontrolgruppen [18]. Studiet af Price et al. (2012) er dog blevet kritiseret for manglende kontrol af, hvordan interventionsgruppen og kontrolgruppen reelt håndterede børnenes søvn. Interventionsgruppen havde blot modtaget undervisning i, hvordan man bruger cry it out-søvntræning, men i analysen blev der ikke taget højde for, hvorvidt forældrene havde benyttet metoden eller ej. Forældrene i kontrolgruppen kan desuden have valgt at benytte cry it out-søvntræning på egen hånd, så det vides ikke, om der reelt var forskel på håndteringen af børnenes søvn i de to grupper.

Studierne af Lam et al. (2003) og Price et al., (2012) [12, 18] bruges af nogle til at konkludere, at cry it out-søvntræning ikke er skadeligt for børns udvikling. Denne konklusion bygger dog på et meget spinkelt grundlag, og den står i kontrast til, hvad man ellers ved om børns udvikling. Grundforskning i udviklingspsykologi har vist en positiv sammenhæng mellem sensitiv respons og barnets udvikling. Sensitiv respons fører for eksempel til bedre emotionsregulering, bedre sociale kompetencer og færre adfærdsmæssige problemer [5, 13]. Interventioner som cry it out-søvntræning fører til lavere grad af sensitiv respons, og det kan dermed risikere at skade barnets udvikling.

Forskere og fagfolk fraråder cry it out-søvntræning

Flere internationale forskere bakker op om, at cry it out-søvntræning kan skade barnets udvikling. Der kan være bekymring for, at barnet kan blive stresset under søvntræning og at den manglende respons fra forældrene kan føre til sociale og følelsesmæssige problemer [20]. Forskere har desuden påpeget, at cry it out-søvntræning ikke giver mening set i lyset af menneskets evolutionære udvikling. Menneskebarnet er 100% afhængig af sine omsorgspersoner for at overleve. Det går imod forældres instinkt at ignorere deres grædende baby, og processen er stressende for både barnet og forældrene [22]. Forskerne påpeger, at selv hvis forældrene ser til barnet med jævne mellemrum under søvntræningen, kan det risikere at skade barnets udvikling. Når forældrene går ind til barnet for derefter at forlade det igen, giver det blot barnet falske forhåbninger, men ikke den trøst, som barnet længes efter og har brug for [22].

Den australske forening Australian Association for Infant Mental Health fraråder desuden cry it out-søvntræning [21]. Det påpeges blandt andet, at gråd er spædbarnets måde at kommunikere på, og det signalerer et behov, som der skal tages hånd om. Spædbarnet kan ikke opfylde sine behov på egen hånd, og det kan medføre emotionelle problemer, hvis barnets behov ikke bliver opfyldt i tilstrækkelig grad. Der er bekymring for, at barnet vil lære, at det ikke nytter noget at søge trøst hos sine omsorgspersoner. Barnet vil før eller siden stoppe med at græde, men dette betyder ikke nødvendigvis, at barnet er blevet trygt ved at falde i søvn alene. Dette bakkes op af et studie, som har påvist forhøjede niveauer af stresshormon hos babyer, som blev søvntrænet. På tredje dag af søvntræningen var de fleste af babyerne stoppet med at græde, men der sås stadig forhøjede niveauer af stresshormon [23]. Barnet kan dermed stadig være stresset og bange, selvom det ikke længere græder, og dette kan ses som et udtryk for, at barnet har opgivet at række ud efter hjælp [21].

I Danmark er der også mange fagfolk, som fraråder cry it out-søvntræning. I forbindelse med debatten om bogen “Godnat og sov godt” skrev 723 danske psykologer under på et åbent brev om, at “godnat og sov godt”-metoden bør frarådes, da sådanne metoder kan risikere at skade tilknytningen og barnets udvikling [24]. Babyer og småbørn er ikke i stand til at berolige sig selv, og de er derfor dybt afhængige af trøst og beroligelse fra deres omsorgspersoner. Psykologerne påpeger desuden, at det er normalt for babyer og små børn at have brug for hjælp til at falde i søvn, ligesom det er normalt for dem at vågne om natten og have brug for forældrenes hjælp til at falde i søvn igen. Dette behov vil aftage med tiden, og det er ikke noget, man behøver at træne med barnet. Studier har endvidere vist, at søvntræning ikke fører til forbedringer i barnets søvn [24].

Kilder

  1. Letourneau, N., Tryphonopoulos, P., Giesbrecht, G., Dennis, C.,  Bhogal, S. &  Watson, B. (2015). Narrative and meta-analytic review of interventions aiming to improve maternal-child attachment security, Infant Mental Health, 36 (4), 366-387
  2. Berk, L. (2012). Child Development (9th. Ed.). Boston: Allyn and Bacon.
  3. Blair, P.S., Fleming, P.J., Smith, I.J., Platt, M., Young, J., Nadin, P., Berry, P. J., Golding, J. (1999). Babies sleeping with parents: Case-control study of factors influencing the risk of the sudden infant death syndrome. British Medical Journal, 319(7223), 1457-1461.
  4. Carpenter, R.G., Irgens, L.M., Blair, P.S., England, P.D., Fleming, P., Huber, J., Jorch, G., Schreuder, P. (2004). Sudden unexplained infant death in 20 regions in Europe: Case control study. Lancet, 363(9404), 185-191.
  5. Cassidy J. (1994). Emotion regulation: Influences of attachment relationships. Monographs of the Society for Research in Child Development, 59(2-3) 228-249.
  6. Douglas, P. & Hill, P. (2013). Behavioral sleep interventions in the first six months of life do not improve outcomes for mothers or infants: A systematic review. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics, 34(7) 497-507.
  7. France, K. G., (1992). Behavior characteristics and security in sleep-disturbed infants treated with extinction. Journal of Pediatric Psychology, 17(4), 467-475.
  8. France, K. G., Blampied, N. M. & Wilkinson, P. (1991). Treatment of infant sleep disturbance by trimeprazine in combination with extinction. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics, 12(5), 308-314.
  9. Gradisar, M., Jackson, K., Spurrier, N. J., Gibson, J., Whitham, J., Williams, A. S., Dolby, R. & Kennaway, D. (2016). Behavioral interventions for infant sleep problems: a randomized controlled trial. Pediatrics; 137(6), e20151486-e20151486.
  10. Hall, W. A., Hutton, E., Brant, R. F., Collet, J. P., Gregg, K., Saunders, R., Ipsiroglu, O., Gafni, A., Triolet, K., Tse, L., Bhagat, R. & Wooldridge, J. (2015). A randomized controlled trial of an intervention for infants’ behavioral sleep problems. BMC Pediatrics; 15(1), 181.
  11. Higley, E. & Dozier, M. (2009) Nighttime maternal responsiveness and infant attachment at one year. Attachment & Human Development, 11(4), 347-363.
  12. Lam, P., Hiscock, H. & Wake, M. (2003). Outcomes of infant sleep problems: a longitudinal study of sleep, behavior, and maternal well-being. Pediatrics, 111(3), 203-207.
  13. Leerkes, E. M. (2011). Maternal sensitivity during distressing tasks: A unique predictor of attachment security. Infant Behavior and Development, 34(3), 443-446.
  14. Leerkes, E. M., Blankson, A. N., & O’Brien, M. (2009). Differential effects of maternal sensitivity to infant distress and nondistress on social-emotional functioning. Journal of Abnormal Child Psychology, 80(3), 762-775.
  15. McElwain, N. L., & Booth-LaForce, C. (2006). Maternal sensitivity to infant distress and nondistress as predictors of infant–mother attachment security. Journal of Family Psychology, 20(2), 247–255.
  16. McKenna, J.J., & McDade, T. (2005). Why babies should never sleep alone: A review of the co-sleeping controversy in relation to SIDS, bedsharing and breast feeding. Paediatric Respiratory Reviews, 6(2), 134–152.
  17. Mindell, J. A., Kuhn, B., Lewin, D. S., Meltzer, L. J. & Sadeh, A (2006). Behavioral treatment of bedtime problems and night wakings in infants and young children. Sleep, 29(10), 1263-1276.
  18. Price, A. M. H, Wake, M., Okoumunne, O. C. & Hiscock, H. (2012). Five-Year Follow-up of Harms and Benefits of Behavioral Infant Sleep Intervention: Randomized Trial. Pediatrics, 130(4), 643-651.
  19. Stremler, R., Hodnett, E., Kenton, L., Lee, K., Weiss, S., Weston, J., Willan, A. (2013). Effect of behavioural-educational intervention on sleep for primiparous women and their infants in early postpartum: multisite randomised controlled trial. British Medical Journal, 346(7904), 1-14.
  20. https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-advarer-mod-kontroversiel-soevntraening-derfor-skal-du-ikke-lade-dit-spaedbarn
  21. https://www.aaimhi.org/key-issues/position-statements-and-guidelines/AAIMHI-Position-paper-1-Controlled-crying.pdf
  22. https://www.bellybelly.com.au/baby-sleep/cry-it-out/
  23. Middlemiss, W., Granger, D. A., Goldberg, W. A. & Nathans, L. (2012). Asynchrony of mother-infant hypothalamic-pituitary-adrenal axis activity following extinction of infant crying responses induced during the transition to sleep. Early Human Development, 88(4), 227-232. 
  24. https://psykologernesbrev.dk/