Spørgeskema om søvnvejledning

Spørgeskemaet indeholdt mellem 12 og 27 spørgsmål afhængig af respondentens individuelle svar, eftersom ikke alle responder blev anmodet om at besvare alle spørgsmålene. Hvis respondenten eksempelvis svarede nej til at have snakket med sundhedsplejersken om deres barns søvn og/eller putning, sprang de sektionerne over, der spurgte ind til denne vejledning. Vi estimerede, at det ville tage 3-9 minutter at besvare spørgeskemaet, men vi gav også respondenterne muligheden for at tilføje deres egne kommentarer og frie svar ved siden af de givne svarmuligheder. Mange af forældrene gjorde brug af denne mulighed, og disse kommentarer danner i sig selv et stærkt datasæt. Med tilladelse fra respondenterne har vi citeret nogle af deres kommentarer på hjemmesiden og særligt i vores detaljerede diskussion af undersøgelsens fund, for at illustrere indvirkningen af søvntræning på børnenes og deres forældres liv.

Der var adskillige tilfælde, hvor respondenterne havde brugt muligheden for frie svar, men samtidig havde valgt en af de givne svarmuligheder, ofte med yderligere oplysninger. Vi læste alle svarene i fri form, og hvor der var en klar henvisning til et eksisterende svar (f.eks.  ‘Min sundhedsplejerske ‘, hvor muligheden ‘Sundhedsplejerske ‘ allerede eksisterede, tilføjede vi svaret manuelt til den relevante kategori.

3.580 af besvarelserne af spørgeskemaet (næsten 99%) blev foretaget af en forælder, der identificerede sig selv som værende moder til barnet, mens resten var fordelt mellem fædre eller dem, hvis forhold til barnet blev identificeret som ‘Andet’.

Når vi benytter betegnelsen ‘forældre’ er det således en samlebetegnelse for både de respondenter der identificerede sig som sådan og de som ikke gjorde.

Andelen af respondenter der identificerede sig som ‘mor’ afspejler, at det oftest er moderen, der er den primære omsorgsperson især i de første måneder af barnets liv, og hende som vil have mest kontakt med sundhedspersonale vedrørende barnet. Selvom vi ikke specifikt designede undersøgelsen til at henvende sig mod mødre, lægger vi os dermed alligevel på linje med almindelig praksis i andre forældreundersøgelser, som typisk fokuserer på forholdet mellem mor og barn.

Vi bad forældrene besvare spørgeskemaet på baggrund af deres yngste barn, selvom vi også spurgte dem om grundlæggende oplysninger vedrørende rådgivning i søvntræning, som de måske havde modtaget til ældre børn. Mange af spørgsmålene havde fokus på rådgivning fra sundhedsplejersken om søvn, men vi spurgte også om rådgivning modtaget fra andre sundhedsfaglige, pædagogisk personale, familie og venner, bøger og andre medier. Baggrunden for at lægge vægt på sundhedsplejerskerne er, at de er den primære kilde til information og støtte til nye forældre, og kvaliteten af deres rådgivning har potentialet til enten at fremme forældrenes omsorg for og tilgang til barnet eller at forebygge skadelige metoder fra at blive brugt eller udbredt. Derudover har den data, som vi har indsamlet omkring rådgivningen fra sundhedsplejersker, gjort det muligt for os at sammenligne med svar på specifikke spørgsmål, som vi stillede de kommunale sundhedsplejer i anmodningen om Aktindsigt omhandlende vejledning i søvn og søvntræning.

På grund af den måde hvorpå forældre blev inviteret til at deltage, ofte gennem grupper og sider på Facebook for forældre eller grupper for geografiske områder, kan besvarelserne ikke betragtes som værende et randomiseret eller repræsentativ udsnit af forældre i Danmark, Grønland og Færøerne. 

En del forældregrupper på sociale medier diskuterer forskellige tilgange til børneopdragelse, og vores spørgeskema blev delt i flere grupper med særlig interesse i ‘naturligt’ og ‘tilknytningsfokuseret’ forældreskab. Det er derfor sandsynligt, at vores datasæt inkluderer en god del besvarelser fra forældre, som opdagede spørgeskemaet igennem disse grupper. Vores spørgeskema er dog designet til at spørge ind til faktuel information og oplevelser, hvilket minimerer bias fra respondenternes personlige meninger og holdninger. En kilde til bias, som er sværere at modvirke, kommer fra det faktum, at vores spørgeskema var baseret på frivillighed. ‘Voluntary Response Bias’ er et velkendt fænomen, hvilket leder til en overrepræsentation af respondenter som (i tilfældet med vores spørgeskema) har haft ‘stærke’ oplevelser, som de føler et særligt ønske om at dele. Dette kan for eksempel være tilfældet ved de mange respondenter, som brugte ekstra tid på at skrive ofte lange fri-tekst kommentarer, hvor de delte detaljer fra deres oplevelser og beskrev, hvordan de havde påvirket deres liv. Disse besvarelser er naturligvis valide, men vi må være opmærksomme på ikke at behandle frekvensen eller antallet som en indikation på den brede populations oplevelser.

For at indsamle et statistisk pålideligt datasæt ville det kræve et studie med tilfældigt udvalgte deltagere, der tog højde for en lang række faktorer – og dette er på nuværende tidspunkt udenfor omfanget af vores arbejde og ressourcer. Ikke desto mindre rejser resultaterne af den nuværende spørgeskemaundersøgelse tilstrækkeligt bekymring til at støtte op om handling på kommunalt og nationalt niveau uden den forsinkelse, som yderligere dataindsamling ville medføre.

I tolkningen af undersøgelsesresultaterne er vores definition af ‘søvntræning’ vigtig. Vi spurgte forældrene, om de havde modtaget forskellige typer af råd i forhold til at hjælpe deres barn med at sove. De spørgsmål, som vi stillede, dækkede en række forskellige råd, der spændte fra Sensitiv respons til forsinket og minimeret respons fra forældrene inklusiv de mest vidtgående former for søvntræning i form af Cry it out, hvor barnet græder alene uden forældrekontakt. Vores spørgeskema indeholdt ikke definitioner af søvntræning og cry it out, og vi spurgte ikke respondenterne direkte, om de havde modtage denne form for rådgivning, eftersom dette kunne have påvirket deres besvarelser i forskellige retninger via fx tendenser som typer af bias, falsk positive eller falsk negative besvarelser og priming. Spørgsmålene blev derfor designet til at undersøge forskellige elementer, der omfatter disse teknikker på en så neutral måde som muligt, og vi behandlede kombinationer af svarene efter indsendelse for at afgøre, om den modtagne rådgivning skulle betragtes som en type af søvntræning.

Spørgeskemaundersøgelsen var struktureret på en måde, hvor det blev muligt at differentiere mellem forskellige former for søvntræning: en, hvor forældrene blev vejledt i at forlade barnet, selvom det var utilfreds eller brokkede sig, efter det var puttet – og en, hvor forældrene blev vejledt i at forlade barnet, selvom det græd (såkaldt cry it out eller CIO). Begge disse former for søvntræning blev i tolkningen af resultaterne betragtet som værende potentielt skadelig.

Mange af tallene i resultaterne og opsummeringen fra spørgeskema-svarene er blevet beregnet ved hjælp af en kombination af svar. Softwaren, vi benyttede til at analysere datasættet med, sikrer, at et svar ikke kan tælles med mere end én gang. Dog kan dette betyde, at de fremkomne tal ved første øjekast kan se forkerte ud. For eksempel: 100 mennesker har måske svaret ‘Ja’ til spørgsmål A, og 100 svarede ‘Ja’ til spørgsmål B, men antallet der svarede ‘Ja’ til enten A eller B kan være så lavt som 100 (hvis det er de samme mennesker) eller så højt som 200 (hvis ingen svarede ‘Ja’ til begge svar). Som regel er det samlede antal et sted i midten.

Såfremt respondenterne flyttede kommune i den tidsperiode spørgeskemaet dækker over, bad vi respondenterne om at specificere den kommune, hvor de modtog den rådgivning i søvn, der blev omtalt i deres svar. Dette gjorde vi for at sikre korrekt registrering af kommunerne, hvor de forskellige typer søvnråd blev givet.

Alle 98 kommuner i Danmark samt Færøerne og Grønland er repræsenteret i vores undersøgelse, selvom antallet af respondenter varierer meget mellem de forskellige kommuner, Færøerne og Grønland. En hel tredjedel af respondenterne (1.220 i alt) var fra 4 kommuner (København, Aarhus, Aalborg og Odense), og medianen for antal svar per danske kommune, Færøerne og Grønland er 18,5 for det fulde datasæt og 13 for perioden 2017-2019.