Kommuner med Cry it out-rådgivning

Nedenstående skema giver en oversigt over de danske kommuner, Færøerne og Grønland, hvor vi har rapporter om vejledning i søvntræning, herunder cry it out. Under skemaet følger en beskrivelse af, hvad de 3 kolonner dækker over og hvor data stammer fra, samt detaljer omkring oplysningerne fra spørgeskemaet.

Oversigten kan ses her som pdf:
Lassen, M.-S. & Bjørnfort, M. B.(2020). Undersøgelse af vejledning og praksis i Relation til børnesøvn og søvntræning i Danmarkl, Grønland og Færøerne – Områder med CIO

1. kolonne: Kommuner med rapporter om rådgivning i cry it out-søvntræning (2017-2019)

Første kolonne viser de steder, hvor vi har rapporter eller viden om, at sundhedsplejersker har rådgivet i cry it out-søvntræning, hvor forældrene anbefales at forlade værelset/barnevognen efter at barnet er puttet, selvom det græder. Oplysningerne stammer fra aktindsigter og forespørgsler til alle danske kommuner, et spørgeskema til forældre og en gennemgang af Sundhedsplejens hjemmesider i Danmark. 

Aktindsigterne blev udsendt til sundhedsplejen i alle danske kommuner i august og september 2019 og gælder for perioden 1. januar 2017 – 27. august 2019; efterfølgende har der været en del opfølgning samt forespørgsler til mange af kommunerne. aktindsigten viste, at 9 kommuner havde rådgivet mundtligt eller skriftligt i cry it out-søvntræning. Se mere i Kommunernes egne oplysninger om vejledning i søvntræning

Spørgeskemaet blev udfyldt af 3.627 forældre og omhandlede modtaget søvnrådgivning. Til denne kolonne har vi kun benyttet data fra børn født i 2017-2019, hvilket vil sige fra 2.711 respondenter. Ud af disse har 144 modtaget cry it out-anbefalinger fra deres sundhedsplejerske. Se mere i Kommunernes egne oplysninger om vejledning i søvntræning

Den sidste kilde til information har været en gennemlæsning af sundhedsplejens hjemmesider i alle danske kommuner. Her har vi set efter pjecer eller tekst på hjemmesiderne, som anbefalede cry it out. Her fandt vi yderligere to pjecer med cry it out-anbefalinger, som kommunerne ikke havde oplyst os om i aktindsigten. Derudover havde en kommune ikke oplyst, at de i perioden, vi spurgte ind til, havde henvist til cry it out-bogen Godnat og Sov Godt på hjemmesiden. Se mere i Gennemgang af kommunale hjemmesider, pjecer og kommuners henvisninger til andre kilder

2. kolonne: Kommuner med rapporter om vejledning i søvntræning inkl. cry it out (2017-2019)

Informationen i anden kolonne indeholder de samme informationer som i første kolonne, og også her er der kun medtaget svar for børn født i 2017-2019. Derudover er der medtaget rapporter om, at sundhedsplejersken har anbefalet søvntræning, hvor forældrene skulle gå et andet sted hen efter barnet var puttet, selvom det var utilfreds eller brokkede sig. Det bør bemærkes, at “brok” og utilfredshed godt kan dække over gråd, men her ofte i mildere grader, hvor barnet ikke vurderes at være “dybt ulykkelig”, “rigtig ked”, eller hvor gråd eller klynk anses som protester. Under alle omstændigheder er det vejledning i at ignorere barnets signaladfærd.

Informationen fra spørgeskemaet brugt i denne kolonne dækker over rapporter fra 206 forældre fordelt på 71 af de geografiske områder (danske kommuner, Færøerne og Grønland), som er blevet vejledt i søvntræning, hvor de skal gå fra barnet, når det skal sove, selvom det brokker sig, er utilfreds eller græder.

3. kolonne: Kommuner med rapporter om vejledning i søvntræning inkl. cry it out (2010-2019)

Den tredje kolonne viser det samlede antal rapporter og information om anbefalinger af cry it out-søvntræning samt søvntræning, hvor barnet forlades trods “brok” og utilfredshed, og dækker det fulde datasæt fra perioden 2010-2019. Oplysningerne stammer fra spørgeskema, aktindsigter og forespørgsler samt gennemgang af de kommunale hjemmesider for sundhedsplejen. Det ses, at sundhedsplejersker i hele 87 af de undersøgte geografiske områder (danske kommuner, Færøerne og Grønland) har givet denne type rådgivning. Svar fra spørgeskemaet har bidraget med 354 rapporter omkring denne rådgivning, heraf er 272 rådgivning i cry it out-søvntræning.

Selvom det fulde datasæt går tilbage til 2010, dækker 93% af besvarelserne på spørgeskemaet børn født i 2015-2019, mens 96% af besvarelserne stammer fra forældre til børn fra 2014-2019. 84 ud af de 87 geografiske områder, som er markeret i denne kolonne, omhandler børn født i 2014-2019.

Selvom nogle af besvarelserne fra spørgeskemaet dækker en periode, der går nogle år tilbage, kan det ikke udelukkes, at kommuner, der kun fremgår i denne kolonne for 2010-2019, stadig anbefaler søvntræning, hvor forældrene skal gå fra barnet, selvom det er utilfreds eller græder, når det skal sove, fordi der kan have været for få respondenter i de pågældende kommuner med børn fra 2017-2019, til at spørgeskemaet kunne opfange det. 

Hvis de samme sundhedsplejersker således er ansat, og der i kommunen ikke er taget initiativer til at stoppe rådgivning i cry it out, eller søvntræning mere generelt, er der derfor en vis sandsynlighed for, at denne rådgivning stadig finder sted. Det ses af kommunernes egne oplysninger om vejledning i søvntræning, at kun en mindre del af lederne i de danske kommunale sundhedsplejer har frarådet sundhedsplejerskerne at anbefale søvntræningsmetoder, og selv her har det i flere tilfælde kun drejet sig specifikt om bogen Godnat og Sov Godt, men ikke cry it out-søvntræning som sådan.

Specifikt om oplysningerne fra spørgeskemaet

Alle 98 kommuner i Danmark samt Færøerne og Grønland er repræsenteret i vores undersøgelse, selvom antallet af respondenter varierer meget mellem de forskellige kommuner, Færøerne og Grønland. Det bør bemærkes, at vi fra en lang række af de undersøgte områder (danske kommuner, Færøerne og Grønland) har færre end 20 respondenter, mens ⅓ af respondenterne kommer fra 4 store, danske kommuner (København, Aarhus, Aalborg og Odense). Medianen for antal svar per danske kommune, Færøerne og Grønland er 18,5 for det fulde datasæt og 13 for årstallene 2017-2019. Det betyder, at halvdelen af de undersøgte områder havde flere end henholdsvis 18,5 og 13 respondenter pr. kommune, Færøerne og Grønland, mens den resterende halvdel havde færre.

I gennemsnit er det 1 ud af 13 respondenter i det fulde datasæt, og 1 ud af 20 for 2017-2019, som har fået vejledning i cry it out af deres sundhedsplejerske. Dette betyder, at en stor del af de kommuner, hvor vi har rapporter om cry it out-anbefalinger, kun har 1-2 rapporter om dette. Grundet spørgeskemaets frivillige karakter, har vi ikke kunnet validere svarene, og der er derfor en risiko for, at der kan optræde fejl i respondenternes besvarelser. 

Det betyder samtidig, at der er en betydelig sandsynlighed for, at nogle af de resterende 33 geografiske områder, hvor der ikke er rapporter om cry it out-vejledning i 2017-2019, ikke nødvendigvis er fri for CIO-rådgivning – men at vi ikke modtog nok svar til at identificere dem.

Ikke desto mindre består konklusionen: Der er et betydeligt antal rapporter om CIO-rådgivning, og disse er geografisk fordelt over hovedparten af danske kommuner samt Færøerne.

Vi anbefaler, at foranstaltninger og debat på baggrund af denne undersøgelse tages på et overordnet plan, hvor alle kommuner såvel som Sundhedsstyrelsen tager hånd om problemet. Vi opfordrer til, at oversigten her primært tjener til at vise den store udbredelse, frem for at pege på enkelte medarbejdere i enkelte kommuner – problemet går ud over, hvad der måtte handle om individuelle sundhedsplejersker.