De Utrolige År: Brev til og svar fra Socialstyrelsen

Brev til Socialstyrelsen

Vedr.: Information om problematisk indhold i De Utrolige År programserien

Foreningen Sovende Børn har i 2019-20 udført en omfattende undersøgelse af den søvnvejledning fagpersoner giver til forældre – med særligt fokus på Cry it out-Søvntræning.

Cry it out (CIO) vil sige søvntræningsmetoder, hvor et barn efterlades til at falde i søvn selv, og hvor barnet ikke trøstes med det samme, når det græder. Ved nogle former for CIO skal man se til barnet med faste Intervaller. Ved andre former for CIO overlades barnet helt til sig selv. I Danmark er ”Godnat og Sov Godt”-metoden fra bestsellerbogen om søvntræning Godnat og sov godt (Estivill/de Béjar) en af de mest udbredte former for CIO.

I forbindelse med undersøgelsen har Sovende Børn gennemlæst og analyseret forskellige publikationer der benyttes i vejledningen af forældre og som berører emnet ‘søvn’. De utrolige år-publikationerne indgår i det materiale der er gennemlæst og analyseret.

I forbindelse med gennemlæsningen og analysen af materialet har vi identificeret flere problemstillinger med materialet, hvorfor vi retter henvendelse til Socialstyrelsen, som i sidste ende er ansvarlig for De Utrolige År programserien. 

Vi er opmærksomme på, at selve driften af programserien er overgået til Center for ADHD. Dette ændrer dog ikke på Socialstyrelsens ansvar. De Utrolige År fremgår da også af Socialstyrelsens hjemmeside som ‘en dokumenteret metode’ under sektionen ‘Udviklings- og investeringsprogrammer’ samt på hjemmesiden ‘Vidensportalen.dk’ som er Socialstyrelsens vidensportal om udsatte børn og unge, under punkterne ‘Børn og unge med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser’, ‘Forebyggelse og tidlig indsats’ og ‘Udadreagerende adfærd’.

På siden ‘Hvordan udvælger vi viden?’ på Vidensportalen.dk redegøres der for at det er fagpersoner hos Socialstyrelsen fagkontorer, som udvælger, hvilken viden der skal præsenteres på Vidensportalen. Socialstyrelsens ansvar er således indiskutabelt.

Cry it out-søvntræning i De Utrolige År

Vi finder anbefaling af cry it out-søvntræning efter ‘godnat og sov godt’-metoden, hvor forældrene kigger ind til barnet med mellemrum, samt ‘Extinction’-metoden*, som går ud på at barnet forlades og ignoreres helt, i materialet til De Utrolige År (DUÅ). Metoderne beskrives dog ikke som cry it out, Extinction eller ‘godnat og sov godt’, men blot som en form for ignorering.
*Extinction kan oversættes med “udslukning” – altså at barnets gråd “slukkes”

Det handler konkret om følgende materiale fra De Utrolige År:

1. De Utrolige År – Baby
   På kurset bliver der vist en video af en baby, som ligger og græder i sin tremmeseng. Forældrene ignorerer gråden i bestemte tidsintervaller, før de kortvarigt kigger ind til barnet. Nogle deltagere på kurset har fortalt, at de har fået som hjemmeopgave at bruge samme metode som i videoen. Hos andre deltagere er det ikke blevet givet som hjemmeopgave.
   På De Utrolige År Baby-kurserne udleveres desuden nogle papirer, hvor forældrene opfordres til at lægge babyen i seng og gå til og fra barnet, selvom det græder.
   
   
2. De Utrolige År til større børn
   På kurserne DUÅ førskole og DUÅ Skolealder følges bogen De Utrolige År – En problemløsningsguide for forældre til børn mellem 3 og 8 år. I denne bog anbefales cry it out.
   Om at lægge barnet i seng står der blandt andet:

“4. Vær fast og ignorér protester: Når børnene har fået en mellemmad og har børstet tænder, skal du gøre det klart for dem, at det er dit sidste godnatkys, og at dagen nu er omme. Vær tillidsfuld og fortæl dem, at du ved, at de godt kan være på deres værelse. Hvis de råber ad dig, klynker eller skriger, efter at du er gået, skal du ignorere dem, medmindre de er syge. I begyndelsen kan det godt være, at protesterne varer fra fem minutter til en time[sic]”

Om håndtering af barnets natopvågninger står der blandt andet:

“6. Ignorér gråd: Når du har trøstet og beroliget børnene, indtil de er faldet til ro, skal du gå ud af deres værelse. De græder måske for at protestere, men hvis du er sikker på, at de ikke er syge eller har tisset i sengen, er det bedst at lade dem være alene. Hvis det er blevet en vane for dem at stå op om natten, græde og komme ind i din seng, kan det godt være, at de græder i op til en eller måske ligefrem to timer den første nat, hvor du insisterer på, at de skal blive på deres værelse. Men hvis du ignorerer dem konsekvent, vil de gøre det i kortere og kortere tid aften for aften.”

Se den fulde gennemgang af søvntræning og cry it out-søvntræning i De Utrolige År materialet i det vedhæftede bilag.

Ovenstående rådgivning sætter en ramme for omsorg ved aften- og nattetid, der står i direkte modsætning til den forskningsbaserede viden, der findes om det lille barns søvn og behovet for Sensitiv respons ved indsovning og de natlige opvågninger, som dokumenteret i vores undersøgelse som kan tilgås på https://soevnvejledning.dk/.
Se særligt siden Derfor bør cry it out-søvntræning (CIO) frarådes

Overordnet kritik af De Utrolige År

Ved gennemgangen af materialet stødte vi på flere andre problematikker, der ikke direkte relaterer sig til søvn, men som påvirker forældrenes overordnede tilgang til deres børn og opdragelsen af dem – og dermed også søvnen.

Vidensportalen beskriver målgruppen for De Utrolige År som ‘børn i alderen 0-12 år, deres forældre og personalet i børnenes daginstitutioner og skoler.’ og beskriver at ‘De Utrolige År har både et forebyggende og et behandlende sigte.’. Målgruppen tæller således rigtig mange børn og deres familier, både de som allerede oplever udfordringer og de som selvstændigt, via pasningstilbud og skole eller offentlig anbefaling, benytter De Utrolige År som en forebyggende indsats.

Set i lyset af dette, er det af yderste vigtighed, at indholdet af De Utrolige År – eller andre programmer – står mål med nyeste forskning samt den efterhånden ganske dokumenterede grundforskning i børns udvikling.

Kritikken af principperne i De Utrolige År (DUÅ) omhandler specifikt:

1. Ros og belønning
   Principperne i De Utrolige År minder om den gren af psykologien, som kaldes Behaviorisme. I behaviorismen er der fokus på, at adfærd kan styres ved hjælp af blandt andet belønning og straf. I De Utrolige År skal forældrene blandt andet “belønne” ønskværdig adfærd med positiv opmærksomhed, ros og konkrete belønninger, såsom legetøj eller privilegier. 
   
   
2. Konsekvenser/straf
   Hvor belønning kan bruges til at fremme ønskværdig adfærd, kan straf på den anden side bruges til at mindske uhensigtsmæssig adfærd. Ifølge udbyderne af De Utrolige År benyttes der ikke “straf” i De Utrolige År. Det er ikke oppe i tiden at “straffe” sit barn, og derfor kalder man det i stedet konsekvenser. Man kan dog argumentere for, at konsekvenser og time-out er det samme som at straffe barnet. Det gentages flere gange i bogen, at time-out er en “pause”, ikke en straf. Dette ændrer dog ikke på, at barnet typisk vil opleve det som en straf. Under en time-out tvinges barnet i isolation, og det ignoreres fuldstændigt, også selvom det græder. Time-out vil dermed ofte være ubehageligt for barnet og blive oplevet som en straf.
   
   
3. Ignorering
   Et særligt problematisk princip er ignorering. Princippet om at ignorere barnet går igen i flere af metoderne i De Utrolige År (DUÅ), blandt andet i time-out og cry it out, hvilket vil blive beskrevet i senere punkter. Forældre opfordres til at ignorere deres barn, når det udviser ‘irriterende adfærd’. Det nævnes kortvarigt i bogen, at man bør begrænse antallet af adfærdsmønstre, som man vil ignorere blandt andet, fordi barnet kan føle sig forbigået, hvis det bliver ignoreret for tit. Udbyderne af De Utrolige År (DUÅ) er dermed opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt at ignorere barnet for ofte. Når barnet oplever stærke følelser, har det ekstra meget brug for hjælp fra de voksne, men det er netop i disse situationer, at De Utrolige År opfordrer forældre til at ignorere barnet. Forældre opfordres blandt andet til at ignorere barnet, hvis det klynker eller får raserianfald.
   
   
4. Time-out
   De Utrolige År beskriver at time-out kan bruges til børn på tre år og opefter, for eksempel ved aggressiv adfærd, eller hvis barnet ikke gør, som det får besked på. Barnet placeres på en stol, hvor det ignoreres fuldstændigt i et bestemt antal minutter. En time-out varer tre minutter, hvis barnet er tre år gammelt, fire minutter hvis barnet er fire år, og fem minutter hvis barnet er fem år eller ældre. Selv hvis barnet græder eller skriger, skal det ignoreres, indtil tiden er gået. Bogen beskriver at barnet ikke bør ‘lukkes ud fra en time-out, før det har været stille i to minutter’ – heller ikke selvom tiden er gået. Bogen fortsætter med at beskrive at børnene skal lære ‘at de ikke kommer ud, fordi de skriger, men derimod, hvis de tier stille og er rolige’. En time-out kan således forlænges igen og igen, hvis ikke barnet er i stand til at berolige sig selv og forblive rolig i to minutter. Time-outen kan på den måde komme til at vare 30-40 minutter ifølge bogen.
   Der udtrykkes her en forventning om, at barnet er i stand til at falde til ro på egen hånd. Når børn er følelsesmæssigt oprevne, har de ofte brug for hjælp til at falde til ro. Når barnet ignoreres, overlades det alene med de svære følelser, og det får således ikke den hjælp, som det har brug for.
   
   
5. Offentlig brug af time-out
   Bogen opfordrer forældre til at holde fast i brugen af time-out, selv hvis man befinder sig på et offentligt sted. Hvis man for eksempel har besluttet, at aggressiv adfærd medfører time-out, så skal time-out også gennemføres, hvis den aggressive adfærd finder sted uden for hjemmet. Man kan for eksempel godt give barnet time-out på en restaurant, i biografen eller i supermarkedet, eller man kan tage barnet med udenfor og give det en time-out i en park eller i bilen. Bogen opfordrer til, at man skal være parat til at gennemføre en time-out i fuld offentlighed uden at bekymre sig om, hvad andre vil tænke. Der tages ikke hensyn til, hvad barnet vil føle ved at blive offentligt udstillet på denne måde.

Derfor er der grund til bekymring

Principperne i De Utrolige År (DUÅ) tager ikke højde for barnets følelser og årsagerne til, at barnet handler, som det gør. Forældrene opfordres til at følge de beskrevne metoder uden at tage hensyn til, hvordan barnet reagerer. I eksemplet med time-out opfordres der til, at en time-out skal gennemføres, selvom barnet græder eller skriger, og tiden forlænges, indtil barnet har været stille i to minutter. Forældre opfordres således til at blive ved, uanset hvor voldsomt barnet reagerer. Barnets behov for at blive trøstet ignoreres fuldstændigt.

Inden for tilknytningsteorien og udviklingspsykologisk grundforskning taler man blandt andet om begrebet ‘sensitiv respons’, hvilket vil sige forældres tilbøjelighed til at være følelsesmæssigt tilgængelige for deres barn. At være følelsesmæssigt tilgængelig handler for eksempel om at trøste barnet, når det har brug for det, og hjælpe det med at falde til ro, når det er vredt eller frustreret. Sensitiv respons har stor betydning for barnets udvikling og dannelse af en tryg Tilknytning til forældrene. Man ved fra forskningen, at jo højere grad af sensitiv respons forældrene udviser, jo større er sandsynligheden for, at barnet danner en tryg tilknytning til sine forældre. Tilknytning har stor betydning for barnets udvikling og danner blandt andet grundlag for, hvordan barnet i fremtiden vil danne relationer til andre mennesker.

I De Utrolige År ignoreres vigtigheden af sensitiv respons. Principperne om ignorering og time-out handler netop om at stoppe med at reagere på barnets følelsesmæssige udbrud og andre former for kommunikation. Barnet skal ignoreres, selvom det græder eller kalder på sine forældre. 

Når forældre ignorerer deres barns følelser, giver det risiko for dannelse af en utryg tilknytning. Principperne i De Utrolige År kan dermed risikere at skade tilknytningen og relationen mellem børn og forældre.

Ignorering og trusler om ignorering sat i perspektiv til omsorgssvigt og psykisk vold

Tiden imellem De Utrolige År blev udgivet og nu har budt på ny viden om, og fokus på, vigtigheden af barnets tidlige erfaringer med omsorgssvigt og vold. Man ved nu, at blandt andet psykisk vold og og psykisk omsorgssvigt, som f.eks. ignorering, ikke at blive taget op, og gentagen kritik af barnets eller dets adfærd, påvirker barnet i langt højere grad end man tidligere har troet. Der er blandt andet kommet viden om og fokus på det der kaldes ‘Adverse Childhood Experiences’, som gør det tydeligt at selv kortvarig forsømmelse af barnets følelsesmæssige og mentale behov kan være ganske problematisk – og at dette ofte sker utilsigtet og således ikke er et spørgsmål om forældrenes forsætlige tilsidesættelse af barnets behov.

På baggrund af denne nye viden er loven om psykisk vold blevet vedtaget og en del af lovteksten og de tilhørende kommentarer ses at beskrive situationer der ligner instrukserne fra De Utrolige År.

Vi ønsker at rejse en bekymring i forhold til den overordnede tilgang fra De Utrolige År, der som beskrevet ovenfor, benytter ignorering, trusler om ignorering og trusler om straf (formuleret som ‘konsekvenser’), som en del af den strukturerede tilgang fra forældre og pædagoger.

Vi er bekymrede for, at ellers kærlige og omsorgsfulde forældre og pædagoger kan påvirkes til at tro, at denne tilgang er både acceptabel og hensigtsmæssig. Vi er bekymrede for at det vil resultere i en glidebane, hvor de voksne omkring barnet ikke er opmærksomme på at denne tilgang opfattes som ganske uforståelig og voldsom af barnet.

Grundlæggende er vi bekymrede for at den strukturerede anvendelse af ignorering, trusler om ignorering og straf, i hvert fald i nogle familier, kan risikere at bevæge sig over eller på grænsen til psykisk vold – og uanset hvad i alle familier vil placere sig i grupperingen ‘Uhensigtmæssig forældrepraksis’, som beskrevet i ’Psykisk vold mod børn i hjemmet’, som  VIVE har udarbejdet for Socialstyrelsen i 2019 (Kilde: https://socialstyrelsen.dk/filer/born/overgreb/vive-2019-haefte-om-psykisk-vold-mod-born-i-hjemmet.pdf side 11)

VIVE’s publikation ‘Psykisk vold mod børn i hjemmet’ sætter særlig fokus på begrebet ‘manglende responsivitet’ som beskrives som én af seks former for psykologisk mishandling. Vi er bekymrede for at tilgangen fra De Utrolige År der i tydelige vendinger beskriver hvordan barnet skal ignoreres, altså helt klassisk ‘manglende responsivitet’, vil positionere det at ignorere et barn, selv hvis det græder eller tydeligt er oprevet, som en hel normal del af en god opdragelse.

Socialstyrelses kommentarer til det foreliggende materiale

På baggrund af ovenstående gennemgang, anmoder vi hermed om Socialstyrelsens kommentarer.

Vi skal specifikt bede om Socialstyrelsens kommentar til de to kritikpunkter vedrørende cry it out-søvntræning (punkterne 1 og 2).

Vi skal derudover bede om Socialstyrelsens overordnede kommentar til de resterende og mere overordnede kritikpunkter (punkterne A-E). 

Vi skal gøre opmærksom på, at vi planlægger at offentliggøre resultaterne fra gennemgangen og analysen af De Utrolige År midt april 2021 og vil være taknemmelige, hvis vi kan få styrelsens kommentarer snarest muligt.

Sovende Børn stiller sig gerne til rådighed med yderligere oplysninger om undersøgelsen, generelle uddybninger eller dialog omkring emnerne, der er gennemgået i nærværende skrivelse.

Til orientering vedhæftes vores gennemgang og analyse til styrelsens underhåndsinformation, så styrelsen har mulighed for at kommentere på den.

Vi anmoder styrelsen om kvittering for modtagelsen af denne skrivelse samt det vedhæftede bilag.

Venlig hilsen

Mette-Sophie Lassen og Mia Bernscherer Bjørnfort
Mail: info@sovendeboern.dk
Tlf.: 61704702

Detaljeret information om gennemgang og analyse kan læses i vedhæftede bilag:

1. Sovende Børn – Beskrivelser af DUÅ